Viden med værdi - dit faglige forspring

Tungsind hører til i god ledelse
Foto: Colourbox
Ledelse & organisation Af ,
Homo sapiens er en humørsvingende art. Tristhed og dårligt humør har altid været en del af menneskets gang på jord. Men vi lever desværre i en tid, hvor det er påkrævet at signalere mentalt overskud. Gør vi det modsatte, bliver der set skævt til os, og vi mødes med en bemærkning om, at det da er noget værre noget, at vi hænger med hovedet, og at vi hellere må få det på højkant igen. Det må gerne gå lidt stærkt!

Manipulerende reklameindslag, marketingkampagner, konference- og kursusudbud – samt en voksende selvhjælpsindustri ansporer os til at synes, at robusthed og indre overskud er tilstande, vi alle bør stræbe efter.

Men er de nu også det?

Jeg har studeret emnet, og resultatet er interessant.

Dualisme er måske ikke så dumt
Selv oplever jeg en tidens pseudo-billede af, hvad det vil sige at være et velfungerende menneske og en god leder.

Alt for mange mennesker køber illusionen om, at vi godt kan være supermaskiner. Og at vi kan blive det, hvis vi blot træner vores evner og indre nok. Men i vores bestræbelser på at være evigt oppegående, ryger vores erkendelse af, at nedtrykthed, sorg og tristhed er normale følelser, der endda kan være nyttige, fordi de hjælper os med at håndtere en lang række hverdagssituationer og udfordringer og rent faktisk fungerer som en slags triggere til store værker og præstationer.

Hvordan skulle man til eksempel kunne mærke lykke, hvis man aldrig tillader sig selv at mærke, hvordan ulykke føles i sin rå form?

Hvor ligegyldig føles mæthed ikke, hvis man aldrig har prøvet at være sulten?

Ville følelsen af håb være lige så forløsende, hvis man ikke havde prøvet at føle sig komplet håbløs på andre tidspunkter i livet?

Er begrebet forsoningssex ikke opstået i mødet med en forudgående uforsonlighed?

Hvorfor i alverden skal vi fornægte den ene side af virkeligheden?
Vi gør klogt i at lade være.

Nedenfor kan du læse, hvorfor.

En smuk historie er ofte bygget på et fundament af nedture
 Mange af verdenshistoriens største bedrifter er blevet leveret af mennesker med tungsind og dysfori. Winston Churchill, Ernest Hemingway, Strindberg, Beethoven, Mark Twain, Søren Kierkegaard, Ingmar Bergman, Charles Dickens, Gandhi, John F. Kennedy, Abraham Lincoln, Jens Otto Krag, Leonard Cohen, Grundtvig, Van Gogh, Martin Luther King og mange flere kæmpede med ondt i sindet og med diagnoser af forskellig karakter.

Græske teatertragedier uddannede publikum til at acceptere og håndtere uundgåelig ulykke som en normal del af menneskelivet. Shakespeares skuespil er klassikere, fordi de netop er et ekko af dette tema. Værker af mange fantastiske kunstnere som Chopin i musikken, eller Chekhov og Ibsen i litteraturen, udforsker landskabet af negative følelser og opfatter dem som lærerige og værdifulde.

Gamle filosoffer har accepteret det dårlige humør og triste sind som afgørende for at leve et fuldt liv. Selv hedonistiske filosoffer som Epicurus anerkendte modgang som en del af tilværelsen.

Og igen, andre filosofer som stoikerne fremhævede også betydningen af at lære at forudse og acceptere tab, sorg og uretfærdighed.

Når man rammer bunden, sætter man jo godt af
Flere psykologer påpeger, at vores affektive tilstande har en nyttig rolle ved at gøre os opmærksomme på ting i verden, vi skal reagere på. Uden disse negative følelser ville vi forholde os passive, mener mange forskere og eksperter.

Frygt, vrede, skam eller afsky er således nyttige følelser, fordi de hjælper os med at genkende, undgå og overvinde truende eller farlige situationer og mennesker.

De fungerer som et socialt signal, der kommunikerer frigørelse, tilbagetrækning fra konkurrence og giver os et beskyttelsesdække.

Visse negative stemninger, som melankoli og nostalgi, kan endda føles behagelige og synes at give nyttige oplysninger som pejlemærke for fremtidige planer og motivation, siger videnskaben.

Tristhed i vores eget sind kan tillige øge vores empati og medfølelse eller engagement i andre.

Nylige videnskabelige eksperimenter dokumenterer fordelene ved moderate humørsvingninger, som ofte fungerer som automatiske, ubevidste alarmsignaler, der fremmer en mere opmærksom og detaljeret tænkningsstil.

Med andre ord hjælper dårligt humør og tungsind os til at være mere opmærksomme og fokuserede i vanskelige situationer.

I modsætning hertil fungerer positivt humør typisk som et signal, der angiver velkendte og sikre situationer og resulterer i en mindre detaljeret og mindre opmærksom adfærd.

Se det synes jeg, er interessant at vide, og det får mig til at overveje, om al den fokus på egne supermandstendenser og overskud reelt kan være med til at gøre os til dårlige ledere?

Helle for at være tungsindet

 Der er således mange tegn på, at negative stemninger i sindet har en række psykologiske fordele.

For at demonstrere dette har forskere forsøgt sig med at manipulere folks humør (ved eksempelvis at vise lykkelige eller triste film) og samtidig måle ændringer i forsøgspersonernes præstationsevne under forskellige kognitive og adfærdsmæssige opgaver.
Følelse af tristhed eller dårlig indre stemning viste sig at give os mennesker en række fordele:

Bedre hukommelse:
I et studie resulterede et dårligt humør (forårsaget af dårligt vejr) i, at folk bedre huskede detaljerne i en butik, de lige forlod. Dårligt humør kunne også forbedre øjenvidnets minder ved at reducere virkningerne af forskellige distraktioner, som irrelevante, falske eller vildledende oplysninger.

Mere præcise afgørelser og beslutninger:
Et moderat dårligt humør ændrede, hvordan mennesker gør indtryk på hinanden. Til eksempel dannede dommere, der var kede af det, mere præcise vurderinger af de sigtede, fordi dommerne var i stand til at behandle detaljer mere effektivt. Eksperimenterne viste endvidere, at let tungsind og dårligt humør reducerede troen på myter og rygter og endog forbedrede folks evne til mere præcist at opdage bedrageri.

Motivation:
Andre eksperimenter viste, at når henholdsvis glade og triste deltagere blev bedt om at udføre en vanskelig mental opgave, udviste de triste mere udholdenhed end de glade. De brugte endvidere mere tid på opgaven, stillede flere spørgsmål og producerede flere korrekte svar.

Bedre kommunikation:
Dårligt humør viste sig at være en stærk katalysator for øget opmærksomhed og en mere detaljeret overvejelsesproces. Hos mennesker med dårligt humør oplevede man i eksperimenterne en forbedret kommunikation fra deres side. Forsøgslederne kunne tydeligt se, at mennesker med et trist humør benyttede mere overbevisende argumenter, var bedre til at forstå tvetydige sætninger og kommunikerede mere klart.

Øget retfærdighed:
Andre eksperimenter viste, at et moderat dårligt humør fik folk til at lægge større vægt på sociale forventninger og normer, og de behandlede deres medmennesker mindre egoistisk og mere retfærdigt.

Hæld fortynder ned i lykkeillusionen
Ved fortsat at dyrke alle de lyse og optimistiske sider i os selv og andre sætter vi uopnåelige mål op for os selv. Når eksperter nu har bevist, at evig dyrkelse af positive tanker og tilgange kan forårsage mere skuffelse og endda mere depression, ja, så er det da vel endelig blevet tiden til at revurdere begrebernes udfoldelse i det moderne arbejdsliv.

Jeg tror, vi bliver rigere af at lade Homo sapiens være Homo sapiens.

Kan I have en rigtig skøn og humørsvingende sommer! :0)

Deltag i debatten

Retningslinjer for debat

Mest læste nyheder