Viden med værdi - dit faglige forspring

Fornyelses-fobi hos bankerne landet over
Strategi Af
Der er sket meget siden bankdirektør Varnæs regerede i Korsbæk, eller er der?

Mads Skjern rystede den forstokkede bankdirektør Varnæs, ved at kunne tilbyde "helt almindelige mennesker" at låne penge og spare op. En service som Hr. Varnæs overhovedet ikke kunne se en forretning i. I Varnæs' optik, var der aboslut intet rationale bag at låne ud til pøblen. I dag har bankerne har vokset sig store og velernærede, med en god portion loyale kunder. De er mastodonter i forhold til Varnæs' bank, men har et lige så begrænset verdensbillede. Mads Skjern satte på alle måder gang i udviklingen og konkurrencen i den lille by med sin disruptive tankegang. I dag prædiker bankerne, lige som mange andre, disruption – men uden megen handling. Så hvor bliver nutidens Mads Skjern af? Digitaliserede låne platforme og Crowdfunding kunne være nogle af kandidaterne – så måske skulle bankerne invitere dem indenfor, frem for at smide dem og kunderne på gaden.

Der er gået Korsbæk i den
I dag er det forbundet med store omkostninger for bankerne at låne ud til små erhvervsdrivende. Det kan være dyrlægen nede på hjørnet, eller en hvilken som helst anden håndværker/ iværksætter i din by. Bankerne har nej-hatten solidt plantet på hovedet, frem for at finde en løsning på låneomkostningerne, så de kan hjælpe endnu flere. Alt imens bankerne sover, får de flere og flere "konkurrenter" på området, som åbenbart godt kan skabe nogle solide forretninger af at låne penge til helt almindelige erhvervsdrivende.

Hvorfor er bankerne så reaktive? Og tror bankdirektørerne at der bliver færre små selvstændige erhvervsdrivende, iværksættere eller konsulenter i fremtidens samfund? Nej vel. Alt tyder på, at der kommer markant flere.

Jeg har hørt svalerne på direktionsgangen om at "bankerne ikke skal være sociale institutioner". Men kære venner, det er heller ikke det segment vi taler om her. Problemet er at erhvervsdrivende, så som håndværkere, dyrlæger, tandlæger osv., har svært ved at låne penge til at starte en virksomhed op fordi det er for omkostningstungt for bankerne. Men burde I ikke snarere spørge jer selv, hvad I bør gøre om for at hjælpe dem, fremfor at sende dem over til konkurrenterne?

Løsningen på galskaben
Dyrlægen har faktisk mulighed for at starte sin virksomhed op hvis de kigger "utraditionelle" veje. Crowdfunding kan beskrives som netværksfinansiering, hvor pengene indsamles af både store og små bidrag fra en større gruppe bidragydere, typisk via en crowdfunding-platform på internettet. Dermed kan hvermand supportere en virksomhed eller et projekt – og de mange investorer der er hoppet med på bølgen tjener altså alvorlige summer på denne løsning. Måske hr. Varnæs skulle kigge denne vej og få revet det gamle hessian af væggene? Nutidens direktør Varnæs trænger til en tur uden for murene og se på hvad de andre gør i den store verden. Mulighederne på markedet er mange. Bankerne burde tage den alternative finansieringsmulighed samt digital kreditvurdering med på holdet eller spille sideløbende med dem, hvis de fortsat skal være attraktive og kunne tilbyde deres kunder mere og andet.

Der er meget at vinde
Man vil bringe transaktionsomkostningerne ned. Man vil kunne tilbyde de mange loyale kunder endnu flere muligheder. Man vil nærme sig den moderne deleøkonomiske tanke og ekstensive CSR-point, hvis man som Danske Bank f.eks. begynder at hjælpe små iværksættere, via crowdfunding og faktisk får etableret mulighederne for de små virksomhedsejere. En sådan indsats vil forhåbentlig give afkast i sidste end og med garanti kaste et positivt lys tilbage på banken, som i mange tilfælde har hårdt brug for den positive omtale.

Deltag i debatten

Retningslinjer for debat

Mest læste nyheder