Viden med værdi - dit faglige forspring

Nye teknologier ændrer vilkårene for offentlig velfærdsservice
Foto: Colourbox
Strategi Af
Fremtiden er en digital hjemmehjælper
En bred vifte af nye teknologier er ved at ændre den måde, vi bruger offentlige velfærdsservices på. Det er på ingen måde nyt, at ny teknologi fører til markante ændringer inden for sundhed, pleje og andre af de store velfærdsområder. MR-scannere, pacemakere og røntgenudstyr er alle eksempler på teknologi, der var ekstremt avancerede, da de blev introduceret i sundhedsvæsnet, men som gennem de seneste mange år er gledet ind i den almindelige hverdags behandling.

Hvor de teknologiske landvindinger før mest var inden for klart afgrænsede områder, f.eks. medicinsk teknologi på hospitalet eller nye plejeteknologier i omsorgen, er det noget helt andet i dag. De seneste års digitale udvikling gør nemlig, at en række teknologier og de afledte muligheder for at introducere nye processer og arbejdsgange i langt højere grad end tidligere slår igennem på tværs af tidligere adskilte sektorer og sfærer.

Gennem de seneste fem til ti år har digitaliseringen nemlig fundet bredere anvendelse i sundhedsvæsnet med et langt større fokus på kommunikation med og inddragelse af patienten. Konkrete eksempler er f.eks. telemedicinsk hjemmemonitorering og de digitale træningsløsninger, der i stigende omfang bliver brugt i den kommunale genoptræning og rehabilitering.

Sammenlignet med tidligere er det et gennembrud, at man nu kan smelte de teknologier, der anvendes af fagprofessionelle – som monitoreringsudstyr til måling af hjerterytme eller blodsukker – sammen med borgerens egne teknologier – smart phone og tablet. Den udvikling baner vejen for helt nye behandlingsformer og plejeforløb.

Offentlig innovation og omstilling under pres
Et andet centralt element er, at det vælter ind med nye teknologier i en hidtil uset hast. De kommer på markedet og bliver anvendelige som værktøj i den offentlige serviceleverance. Mange af dem rummer et tydeligt potentiale til at kunne innovere de offentlige velfærdsservices med væsentlige kvalitetsløft, serviceforbedringer og produktivitetsgevinster til følge.

Kommuner, regioner og stat er dog fanget i snitfladen mellem den stadige strøm af nye teknologier og et velbegrundet ønske om kun at tage de teknologier i brug, der rent faktisk gør en positiv forskel. De vil gerne kunne dokumentere, at opfindelserne er solide og giver en mere bred værdi på de offentlige velfærdsområder.

For at løse den problematik har man i de sidste 10-12 år arbejdet med en række forskellige modeller for, hvordan nye teknologier hurtigere kan blive tryktestet, så man ved, hvilke der er værd at satse på.
Det sker gennem tidlig afprøvning i pilotprojekter, en bredere erfaringsopsamling i storskalaprojekter og nationale aftaler om landsdækkende udbredelse.

Der er dog en voksende erkendelse blandt de centrale aktører inden for digitalisering og velfærdsinnovation af, at den tilgang har svært ved at følge med den teknologiske udvikling og derfor ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at den offentlige sektor høster de nødvendige gevinster af den teknologiske udvikling.

Sat på spidsen er situationen i dag den, at de modeller, vi på nationalt plan anvender til at afprøve og implementere konkrete teknologiske løsninger på de store offentlige velfærdsområder har svært ved at følge med den stadigt mere hastige teknologiske udvikling. Vi har med andre ord ikke processer for, hvordan vi hurtigt og effektivt får afprøvet og udbredt nye teknologier i samme hastighed, som de kommer på markedet.

Hvor kan vi hente inspiration?
Vi kan vende blikket i flere retninger for at hente inspiration.

Et sted er den lokale innovation på den enkelte sygehusafdeling eller på det kommunale plejecenter. Det er et faktum, at den lokale innovation drevet af enkelte ildsjæle har spillet en helt central rolle i de første års udvikling og afprøvning af en bred vifte af velfærdsteknologier inden for såvel sygehusvæsnet som den kommunale pleje og omsorg.

Storskalaprojekterne og de nationale aftaler kom til i et forsøg på at sikre, at de mest lovende pilotprojekter ikke led "projektdøden". Ind imellem er der dog innovative idéer til ny teknologianvendelse, der uden om "det store" aftalesystem mellem parterne vinder udbredelse – fra sygehus til sygehus eller fra kommune til kommune – langt hurtigere end de køreplaner, der typisk indgår i de nationale aftaler. Et godt eksempel på det er en programmerbar pumpe, som gør det muligt at få kemoterapi i hjemmet. Ideen er startet af en medarbejder på Rigshospitalet, men har nu spredt sig til flere steder i landet.

Drivkraften for udbredelse har i de tilfælde oftest været en god blanding af word of mouth og en grundlæggende tro på, at den ændring, som den nye teknologiske løsning tilbyder, er så indlysende rigtig, at der ikke er grund til at spørge opad eller vente på nagelfast dokumentation for, at den nye løsning virker.

Der kan også hentes inspiration flere steder i udlandet, hvor der er flere eksempler på, at private operatører i langt højere grad end herhjemme, får det samlede ansvar for at levere teknologi-drevne velfærdsservices inden for sundhed, pleje og omsorg. F.eks. har vi hos PA Consulting Group været med til at facilitere, at man i England bruger Amazon Echo-teknologi for at støtte ældre, der har brug for pleje.
Kort fortalt, er Amazon Echo en voice-aktiveret hjemmehøjttaler med Wi-Fi og Bluetooth-forbindelse, som er drevet af Alexa-softwaren. Ekko-brugere kan tilføje nye "færdigheder" til enheden og så blot "spørge Alexa" for at minde dem om at tage medicin eller kontrollere, hvornår deres plejere skal ankomme osv. En form for ven i rummet, som kan huske dem på væsentlige ting og dermed hjælpe dem til at forblive i eget hjem i længere tid.

Udover, at det er en smart opfindelse, så viser pilot-forsøget også, at man godt kan arbejde direkte med en privat virksomhed som Amazon, der er en af de største internetbaserede forhandlere i verden, om at gøre en forskel for nogle af samfundets mest sårbare mennesker.
Det handler bare om at turde kigge op og frem – og indse, at vi går ind i et nyt paradigme, også på social- og sundhedsområdet.

Deltag i debatten

Retningslinjer for debat

Mest læste nyheder