Viden med værdi - dit faglige forspring

#Metoo handler om mangel på moral. Vi skal fra krænkelser til kærlighed
Foto: Colourbox
Ledelse & organisation Af
Som vært for programmet "Stille før optagelse" på Radio24syv, der handler om alle aspekter af #metoo, er der ikke den krog af bevægelsen og den kultur, som den er opstået i, jeg ikke har undersøgt og stillet spørgsmål til. Siden flere kvinder stod frem i oktober 2017 og beskyldte Hollywood produceren Harvey Weinstein for seksuelle overgreb og andre kvinder fortalte om lignende oplevelser under hashtagget "metoo", har jeg sammen med min medvært Iben Maria Zeuthen sendt omtrent 100 interviews, der har spurgt til både mænds, kvinders og eksperters syn på seksuelle krænkelser. Nu her godt et halvt år efter, at #metoo har opdelt vores historiesyn i et før og efter bevægelsen, er det tid til at gøre status.

#Metoo er rykket fra filmbranchen til arbejdsmarkedet
#Metoo startede i filmbranchen. Ikke bare i USA, men også i Danmark. Kort efter beskyldningerne mod Weinstein begyndte også kvinder fra dansk teater og film at dele deres vidnesbyrd om krænkelser de havde været udsat for herhjemme i en lukket Facebook gruppe. Nogle af disse vidnesbyrd blev læst op ved en "reading" på Edisonteatret i december 2017. Sidenhen har over 1000 danske skuespillere skrevet under på et Time's Up manifest, der ønsker at sætte en stopper for krænkelser. Alligevel er det ikke i filmbranchen, at #metoo bevægelsen nu sætter det største aftryk, men derimod på det danske arbejdsmarked. Bevægelsen har flyttet sig til især fagforeningerne. Ifølge undersøgelser foretaget både af HK og Lederne siger hver 6. ansatte, at han/hun har oplevet krænkelser. HK og LO presser derfor på for at få indført en paragraf i ligebehandlingsloven om, at lederne skal have objektivt ledelsesansvar. Det betyder omvendt bevisbyrde i sager om sexchikane, hvor en leder så skal kunne dokumentere at han/hun har gjort alt, hvad der står i hans/hendes magt for at skabe et krænkelsesfrit arbejdsmiljø. Kan lederen ikke det, vil der kunne falde dom. Hvis regeringen vælger at gøre HK's og LO's ønske til et reelt lovforslag, der kommer til afstemning i folketingssalen og bliver vedtaget, vil der være et krav til enhver leder om at kunne skabe et krænkelsesfrit miljø.

#Metoo er mangel på moral
I denne forbindelse interviewede jeg psykolog Mille Mortensen, der er forsker på Københavns Universitet for at spørge hvad en forebyggelse kunne bestå i. Her gjorde hun, ligesom i et indlæg i Børsen Ledelse d. 8. juni, rede for, at forekomsten af seksuelle krænkende handlinger i arbejdslivet handler mere om angsten for udstødelse fra fællesskabet end om den enkeltes moral, drifter eller manglende ligestilling mellem kønnene. Ifølge Mille Mortensen vil vi mennesker gå meget langt, herunder overskride vores egne eller andres grænser, hvis denne overskridelse, f.eks. i form af en seksuel krænkende handling, kræves for at blive accepteret af arbejdsfællesskabet. Derfor råder Mille Mortensen til at skabe så tilstrækkeligt med tillid, at man kan tale sammen om hvordan og hvornår man føler sig krænket.

Mille Mortensen har ret i, at vi mennesker, fordi vi er sociale væsener, i høj grad er styret af ønsket om at blive accepteret af de andre og være en del af arbejdsfælleskabet. Alligevel mener jeg efter at have lavet omfattende research i forbindelse med mine mange interviews om #metoo, at problemet med seksuelle krænkelser hverken kan forklares eller forebygges alene ud fra visse psykodynamikker, der kører af sporet og så italesættes.

Mille Mortensen fremstiller det som om, at det er naturligt at betragte mennesket som et flokdyr. Når der opstår problemer i flokken, gælder det i følge hendes fem råd til ledere om at vænne dyrene i flokken til at udvise tillid nok til at "kunne tale sammen om det".
Hendes beskrivelse af mennesker, der for enhver pris tilpasser sig flokken på arbejdspladsen, minder mig om William Golding's berømte roman "Fluernes Herre". Det er historien om en gruppe engelske kostskoledrenge, der efter et skibbrud, forsøger at overleve alene på en øde ø. Som handlingen skrider frem bliver det klart, at drengenes indre natur er langt mere destruktiv og farlig end den ydre natur, som de er udleveret til. Historien handler om, hvad der sker når en civilisation mister moralen og derfor falder fra hinanden. Mille Mortensen kan have en pointe i, at vore handlinger i vis udstrækning altid er påvirket af flokken og gruppen, men vestlig kultur bygger på, at vi gennem moral har lært at hæve os op over naturen og flokmentaliteten. Det, som kendetegner vor menneskelighed, er ikke kun natur, men kultur.
#Metoo er et alvorlig symptom på, at vi er ved at miste den kultur og især den moral den bygger på. Det er præcis her der skal sættes ind, hvis krænkelser skal forebygges. Man skal tale til menneskers evne til at være moralske væsener.

Moral fremfor dialog. Genetabler moral.
I foråret inviterede daværende ligestillingsminister Karen Ellemann og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til en høring, der fandt sted i Udenrigsministeriet, om forebyggelse af sexchikane. Arbejdsmarkedets parter deltog og alle var enige om, at det gælder om at skabe en ændring af arbejdskulturen. Så vidt så godt. Men ingen af deltagerne havde konkrete bud på hvordan sådan en ændring skabes, udover at gentage tidens store abrakadabra ord: Dialog. Vi skal "tale sammen om det", som også Mille Mortensen peger på. Det er altid godt at tale sammen, men #metoo og sexchikane handler ikke om dårlig kommunikation, men om en moral, der er blevet væk.

Når man krænker en anden betyder det, at man har mistet evnen til at sætte sig selv i den andens sted. Man mangler empati og selvkontrol. Hvordan er vi endt der? Fordi vi for længe har haft opfattelse, at ingen moral, er god moral. Moderne kulturs livsfilosofi er kendetegnet ved, at "hvis jeg har lyst har jeg også lov." Det hører med til vores frihedsopfattelse. Men den som tror, at friheden er at leve uden moral, bliver ikke fri, men i stedet slave af sine passioner og begær. Det vidner #metoo historierne om. At det utæmmede begær har fået magten er et resultatet af den moralske relativisme, som er vidt udbredt i vestligt kultur. Den har skabt en grænseløshed, som gør at det er svært for mange at vide, hvor grænsen egentlig går. De har tabt deres moralske kompas eller er aldrig blevet anvist et. Dialog kan være et effektivt redskab i mange sammenhænge, men i forhold til forebyggelse af sexchikane, er den knap så brugbar, fordi mennesker har forskellige opfattelser af, hvordan og hvornår de føler sig krænkede. Det kan blive til en meget lang dialog uden klare konklusioner. Moral derimod taler til vores evne til at foretage valg, der hæver os op over vores egen destruktive sider. Vi er ikke bare en del af flokken, men har en fri vilje til at sætte et nyt og bedre eksempel.

Hvis man skal ændre på arbejdskulturen, må man derfor arbejde med at genetablere og reformulere moral. Den verdenskendte canadiske professor i klinisk psykologi, Jordan Peterson, der har millioner af seere på Youtube, har netop udgivet en bestseller, som indeholder reformuleringer af moral med titlen 12 Rules, An Anti-Dote To Chaos. Her opstiller han 12 leveregler båret af moral, som han anbefaler at følge i en tid, hvor de mange værdier og menneskelige eksistenser er i opløsning. Det er ikke bare mentalt sundt med regler, men moral giver frihed, fordi det er fastlagt på forhånd, hvad der er acceptabelt. Moral beskytter os mod det værste i os selv og andre. Moral er ikke snærende bånd, men en beskyttelse, der sætter os fri til at handle i det godes tjeneste.

Fra krænkelser til kærlighed
Hvad er så god moral? Moral er ikke noget man som leder behøver at opfinde selv, for der findes allerede moralkodekser, man kan bruge som grundskabelon og som har dannet fundamentet for vores vestlige civilisation i århundreder. Det disse moralske regler ligger til grund for og den enorme succes vestlig kultur har været og stadigt er, men som er i fare for at forsvinde.

Lad os derfor genopfriske hvad der har opbygget den mest velfungerende kultur i verden. Det har De Ti Bud, næstekærlighedsbuddet (elsk din næste som dig selv) og den gyldne regel (være mod andre som du vil at de skal være mod dig). Man behøver ikke at være religiøs for at følge De Ti Bud. De indeholder i sig selv nogle eviggyldige værdier, som gavner den enkelte, de andre og samfundet som helhed, hvis de følges. De er en slags åndelige naturlove. De yder en beskyttelse overfor de onde tendenser i en selv, overfor andres begær eller ondskab imod mig og opbygger det store fælleskab, som er samfundet.

Det er særligt det 9. og 10. bud som er relevant i forhold til krænkelser. De lærer, at man ikke må begære noget, der hører ens næste til. At begære betyder at have lyst til noget og prøve at få fat i det, selvom man godt ved, at det ikke tilkommer en. Det gælder også den andens krop. Det er forkert at ønske noget, som hører andre til. Det behøver ikke kun at være med fysisk magt, at man forsøger at tiltvinge sig det, men også det at presse eller lokke. Det 10. bud forbyder begær efter magt. Og så er der selvfølgelig det 6. bud om at du ikke må bedrive hor, dvs at give efter for lysten til at tilfredstille sit eget begær.

I stedet skal kærlighed erstatte begær. Men bliver kærligheden som rettesnor ikke for langhåret til dansk arbejdsliv? Nej, for kærlighed er ikke to stearinlys på et bord eller et hippe-kollektiv, men hårdt arbejde, som består i at vælge at sætte næsten før en selv. Kærlighed er at gøre hvad, der glæder min næste.
Det kræver ydmyghed, som er den største dyd af alle.

For en leder og dem, som har magt, betyder en kærlighed at tjene andre og at være villig til at ofre noget for at hjælpe andre på vej. Kontrol, manipulation og selvtilfredstillelse er handlemåder, der strider imod de evige morallove, som er nedskrevet i De Ti Bud, næstekærlighedsbuddet og den gyldne regel. Det er derfor at den form for magtudøvelse før eller siden vil føre til fald, som vi har set i forbindelse med #metoo, hvor berømtheder og topchefer har mistet alt fra den ene dag til den anden.

De tre nævnte moralkodekser har alle ét tilfælles. Det er, at det kun er kærlighed, der kan opbygge stærke fælleskaber og kulturer og dermed forebygge krænkende adfærd. Den danske filosof Søren Kierkegaard skriver, at alt hvad der ikke opbygger, nedbryder. Kun kærligheden opbygger. Interessant nok understøtter psykologiske undersøgelser også, at moral er godt, for de viser nemlig, at mennesker bliver meget lykkeligere af at gøre noget for andre end for sig selv. 

Tre gyldne moralregler:
  1. De Ti Bud. Der er ingen grund til at gå over åen efter vand, for at opfinde din egen moral. Brug De Ti Bud som en skabelon for den moral du vil sætte i din virksomhed. Det er ikke skamfuldt at bruge De ti Bud, selvom man ikke er religiøs. De er grundlaget for al lovgivning og retsforståelse i vestlig kultur og har formet verdens mest vellykkede kultur. Især bud nr. 9 og 10 er brugbare til forebyggelse af sexchikane
  2. Næstekærlighedsbuddet. Elsk din næste som dig selv. Udfør mindst 3 handlinger om dagen, hvor du bevidst tilsidesætter dig selv for at hjælpe en anden eller gøre vedkommende glad
  3. Den gyldne regel: Vær mod andre, som du gerne vil have at de skal være mod dig. Med denne regel får du fokus på, hvad der tjener den anden bedst og dermed undgår du at krænke.
Praktiseres disse moralske regler, vil ledere og ansattes forhold til hinanden ændre sig markant. Gør man dem til normen, er de opskriften på, hvordan man skaber et krænkelsesfrit miljø.

Deltag i debatten

Retningslinjer for debat

Mest læste nyheder