Viden med værdi - dit faglige forspring
7.4

Hvad er jeres forbedringsstrategi?

Introduktion

Lean og styrkebaseret ledelse

De færreste organisationer tænker strategisk over, hvordan de skal fokusere deres forbedringsindsatser, og for flere og flere bliver forbedringskompetence en helt afgørende strategisk disciplin. Denne artikel er en opfordring til at tage jeres forbedringsstrategi op til revision.  Dens formål er at inspirere til bedre ledelse af den daglige forbedringsindsats gennem nye metoder baseret på Lean og styrkebaseret ledelse.

Fokus på rationelle forbedringsmetoder

Initiativer til løbende forbedring, f.eks. sammen med Lean, har med succes fanget opmærksomheden hos organisationer i alle sektorer og brancher.  Og sammen med dem er der kommet fokus på rationelle forbedringsmetoder baseret på den videnskabelige metode. Resultatet mange steder er daglig ledelse, der ønsker at identificere og løse problemer gennem performance monitorering og hurtig rod-årsags-problemløsning, der tjener til at forbedre arbejdsprocesser.

Pas på et for ensidigt fokus

Men hvis dette bliver til et ensidigt fokus på at eliminere problemer, kan fokus blive flyttet væk fra et andet centralt aspekt af løbende forbedring, nemlig at styrke organisationens nødvendige kapabilitet, dvs. opbyggede færdigheder og rutiner, til at kunne gennemføre sin strategi og vision. Kapabilitetsopbygning foregår nemlig stærkest gennem metoder, der fokuserer på den ønskede kultur ved at lære af succesfulde oplevelser og diskutere ønskede fremtidsstadier. Det betyder altså, at der er to funktioner, der begge er nødvendige, men som kan skabe et dilemma i den daglige forbedringspraksis: 

Skal ledelse fokusere på at løse problemer eller at opbygge kapabilitet?

Introduktion til forskellige forbedringsstrategier

Denne artikel præsenterer forskellige forbedringsstrategier, der kan håndtere dette dilemma, forklarer hvordan et forbedringssystem kan forstås og introducerer en empirisk testet model til at designe daglige forbedringsmetoder, der understøtter den valgte forbedringsstrategi.

1. | Forbedringskapabilitet som strategisk disciplin

Vi befinder os i en produktivitetskrise

Den aktuelle offentlige debat i Danmark peger på en produktivitetskrise. Vi er nødt til at øge vores produktivitet for at opretholde den høje velfærd, da der bliver færre hænder til at løfte fleres behov, og da der er stigende global konkurrence. Eksempelvis kæmper offentlige serviceudbydere med at levere en service, der matcher et stramt offentligt budget, og produktionsvirksomheder kæmper med at være konkurrencedygtige, når østeuropæiske og asiatiske konkurrenter kan producere det samme billigere. Så der er ingen tvivl om, at produktivitet er en vigtig strategisk konkurrenceparameter. Den offentlige debat forholder sig dog ikke til det egentlige problem, nemlig at vi alt for mange steder ikke udnytter medarbejdernes potentiale til at forbedre arbejdet. I stedet forsøger vi med kortsigtede lappeløsninger, f.eks. gennem konsulentdrevne rationaliseringer eller optimistiske strategiændringer uden at ville gøre det, der skal til.

Forbedringskapabilitet som strategisk disciplin

Flere virksomheder er derimod lykkedes med at gøre forbedringskapabilitet til en strategisk disciplin, der har sikret dem overlevelse ved at skabe en forbedringskultur, hvor alle medarbejdere bidrager med løbende forbedringer. Det handler f.eks. om dagligt at forbedre arbejdsgange, fjerne spild og bureaukratiske forhindringer, løse problemer, og at finde på og gennemføre forbedringstiltag. Alt dette er noget, der kan skabe mere værdi for kunderne for færre ressourcer. Samtidig øger medarbejderdrevne forbedringer ofte både engagement og trivsel, fordi det skaber intelligente forbedringer og ikke bare handler om at løbe hurtigere.

Høj forbedringskapabilitet giver mulighed for at konkurrere op andet end omkostninger

Høj forbedringskapabilitet giver nemlig mulighed for at konkurrere på andre parametre end omkostninger, og så kan vi pludseligt være med. Vi kan nemlig konkurrere på fleksibilitet, innovationsevne, kvalitet og hastighed, hvis vi er gode nok til disciplinen forbedring.

2. | Hvad er forbedringskapabilitet?

En strategisk kompetence

Organisationers forbedringskapabilitet kan altså være en strategisk afgørende kompetence. Følgende historie fra en dansk fabrik illustrerer to dimensioner, der kan synliggøre, hvad forbedringskapabilitet er for noget:

Eksempel der synliggør, hvad forandringskapabilitet er

“Sam var frustreret idet maskinen havde været nede i dagevis grundet et trivielt problem. Endelig var defekten fundet, og maskinen oppe at køre igen. Men Sam var endnu ikke tilfreds. Han vidste at det ville ske igen, og at organisationen ikke var i stand til at koordinere sine forbedringsindsatser godt nok. Han inviterede derfor nøgleinteressenter sammen til en række workshops, der endelig gendesignede den daglige performancemødestruktur, og der ledte til ny træning af teamlederne. Resultatet: Bedre koordination mellem enhederne, hurtigere problemløsning og bedre kvalitet og effektivitet.”

Realiseringseffektivitet og forbedringskapabilitet

Først eliminerede Sam et performanceproblem, og dernæst styrkede han organisationens kapabilitet til at løse fremtidige problemer. Således kan forbedringsindsatsen enten realisere effekt direkte eller opbygge organisationens forbedringskapabilitet og dermed effekt på sigt. Forbedringsindsatsen kan derfor opdeles i to dimensioner: Realiseringseffektivitet og forbedringskapabilitet. Begge er vigtige dimensioner, men balancen mellem dem afhænger af organisationens strategi.

Mængden af realiseret forbedring per forbedringspotentiale

Realiseringseffektiviteten kan defineres som mængden af realiseret forbedring per forbedringspotentiale. Dvs. hvor stor en andel af de eksisterende idéer bliver realiseret med effekt f.eks. ved at øge kvalitet, effektivitet, gennemløbstid, spild, arbejdsmiljø osv.

Evne til at skabe forbedringspotentiale

Forbedringskapabiliteten kan defineres som organisationens evne til at skabe forbedringspotentiale såsom evnen til at få nye forbedringsidéer og potentialet af disse. Forbedringskapabiliteten er dermed afhængig af elementer som koordinering, forbedringsmetoder, sammenhæng mellem forbedringsmål og organisationens strategi, social kapital osv. Det at have en høj forbedringskapabilitet kaldes også dynamisk kapabilitet og er af Zollo & Winter (2002) defineret som det at have “et tillært og stabilt mønster af kollektiv aktivitet, gennem hvilken organisationen systematisk genererer og modificerer operationelle rutiner i jagten på øget effektivitet.”

Hertil og ikke længere...

Denne artikels fulde indhold er forbeholdt vores betalende kunder. Prøv Børsen Ledelse i en måned til 65 kr. inkl. moms.

Kontakt mig venligst angående Børsen Ledelse

Strategi & Ledelse

JA TAK, kontakt mig

 Jeg vil gerne blive klogere på Børsen Ledelse.