Viden med værdi - dit faglige forspring
8.5

Forbedringsledelse i praksis

Forbedringskompetence kan bidrage til at styrke virksomhedens strategiske position markant. Udvikling af forbedringskompetence kræver en betydelig indsats og vedholdenhed i årevis. Man må gå til forbedringsindsatsen med et strategisk blik, så ressourcerne brugt på forbedring bliver anvendt effektivt. Dette indebærer en bevidst balancering mellem to dimensioner: Realisering af forbedringspotentiale og opbygning af forbedringskompetencer.

I artiklen beskriver forfatterne, hvordan evnen til at håndtere denne balancegang afhænger af daglige ledelsesbeslutninger, og hvordan ledelse af forbedringer kan styrkes gennem etablering af klare principper, understøttende systemer og effektive metoder.

1. | Forbedringsledelse er en strategisk kompetence

Produktivitet er et vigtigt strategisk konkurrenceparameter

Den aktuelle debat i Danmark afspejler nødvendigheden af højere produktivitet. Produktiviteten skal løftes for at opretholde det nuværende velfærdsniveau, da der bliver færre hænder til at løfte fleres behov, og fordi den globale konkurrence presser industrivirksomheder gennem lavere omkostninger i Østeuropa og Asien. Der er derfor ingen tvivl om, at produktivitet er et vigtig strategisk konkurrenceparameter. 

En nøgle til øget produktivitet og fleksibilitet

For flere og flere organisationer er evnen til at skabe løbende produktivitetsforbedringer da også blevet en afgørende strategisk kompetence. Forbedringskompetence øger både produktivitet og fleksibilitet. Derfor har målrettede initiativer til at skabe løbende forbedringer, såsom Lean forbedringstænkning, fået stor opmærksomhed hos organisationer i alle sektorer og brancher. Det har dog vist sig sværere end som så at skabe en kultur, hvor alle løbende forbedrer arbejdet.

De fleste forsøg på at øge produktivitet har været kortsigtede og ofte ineffektive over tid, da forandringstiltagene efter få måneder sander til og blot efterlader medarbejderne opgivende: Endnu en forandringsindsats uden effekt.

Kulturen skal understøtte

Når organisationer på denne måde handler med kortsigtede lappeløsninger, som f.eks. konsulentdrevne rationaliseringer, skyldes det, at de ikke forholder sig til det egentlige problem, nemlig at de ikke har skabt en kultur, der får medarbejdernes potentiale i spil til løbende at forbedre arbejdet.

De organisationer, der lykkedes med at engagere medarbejdere i løbende forbedringer, kan bruge denne forbedringskompetence til at styrke deres strategiske position. Forbedringskompetence giver nemlig mulighed for at konkurrere på andre parametre end omkostninger, og så kan vi i Danmark være med. Vi kan nemlig konkurrere på fleksibilitet, innovationsevne, kvalitet og hastighed, hvis vi er gode nok til disciplinen forbedring. Evnen til forbedring er altså et håb for eksempelvis produktionssektoren, men det kan også vise sig at være nøglen til at lykkes med velfærdsudfordringerne i fremtidens samfund.

Forbedringskompetence udøves gennem dagligt fokus

Evnen til løbende forbedring kræver fokus. Forbedringskompetence udøves gennem dagligt fokus på at forbedre arbejdsgange, fjerne spild, fjerne bureaukratiske forhindringer, løse problemer, identificere og gennemføre forbedringstiltag. Alt dette skaber mere værdi for kunderne for færre ressourcer. Samtidig giver medarbejderdrevne forbedringer mulighed for øget engagement og trivsel, fordi det inviterer til intelligente forbedringer og ikke blot handler om at løbe hurtigere.

Balance mellem langsigtet forbedring og kortsigtet performance

Et strategisk sats på forbedring stiller krav til ledelse. Når ønsket er at øge performanceniveauet over tid, så er det ikke tilstrækkeligt kun at fokusere på den daglige drift. Imidlertid er mange lederes hverdag designet til at skabe effektiv drift med performancemål, kortsigtede Key Performance Indicators og adrenalinruset i nødvendig brandslukning. Det betyder, at forbedringslederen bliver nødt til aktivt at vælge at have et forbedringsfokus og prioritere det i dagligdagen. Figur 1 illustrerer til venstre kravet om øget performance over tid og til højre, at enhver leder dagligt må fordele sin tid mellem performancefokus og forbedringsfokus: En leder, der fokuserer på kortsigtet performance, vil placere sig helt til venstre på kurven mens en leder, der fokuserer på langsigtet forbedring, vil placere sig til højre.

Figur 1. Diagrammet til venstre udtrykker kravet om øget performance over tid. Diagrammet til venstre viser dilemmaet mellem performancefokus og forbedrings-fokus

2. | To dimensioner i forbedringsledelse

Hvordan bruges tiden?

Den ledelsesdisciplin, der handler om at skabe forbedring, kalder vi forbedringsledelse. Forbedringsledelse handler dermed om, hvordan tiden brugt på forbedring anvendes. Der er nemlig stor forskel på, om lederen fokuserer forbedringsarbejdet på at slukke brande eller opbygge medarbejderes evne til selv at forbedre. Det er klart at ledere må forstå og løse organisatoriske problemer, men alt efter konteksten er det vigtigt at vælge, hvor fokus skal være. Problemløsningsfokus kan nemlig komme til ensidigt at handle om kortsigtede forbedringer, så et andet aspekt af løbende forbedring bliver overset, nemlig det at opbygge organisationen og medarbejderne.

Forbedringsledelsens to dimensioner

Forbedringsledelse kan opdeles i to dimensioner. Den første er det at realisere forbedringspotentiale direkte, mens den anden er at opbygge organisationens evne til forbedring. Vi kalder dimensionerne Realisering af forbedringspotentiale og opbygning af forbedringskompetence. Begge er vigtige dimensioner, men balancen mellem dem skal vægtes ud fra organisationens aktuelle udfordringer og fremtidige mål.

Realisering af forbedringspotentiale handler om, hvor stor en andel af de eksisterende idéer, der bliver realiseret med effekt. Eksempelvis ved at forbedre kvalitet, øge effektivitet, forkorte gennemløbstid, minimere spild, forbedre arbejdsmiljø osv.

Opbygning af forbedringskompetence handler om at øge organisationens evne til at skabe nyt forbedringspotentiale. Eksempelvis ved at styrke evnen til at få nye forbedringsidéer, der skaber reel værdi. Det drejer sig om elem

Hertil og ikke længere...

Denne artikels fulde indhold er forbeholdt vores betalende kunder. Prøv Børsen Ledelse i en måned til 65 kr. inkl. moms.

Kontakt mig venligst angående Børsen Ledelse

Personligt lederskab

JA TAK, kontakt mig

 Jeg vil gerne blive klogere på Børsen Ledelse.