Viden med værdi - dit faglige forspring

Danmark har brug for en vision
Foto: Colourbox
Kommentar Af
Den 20. juli 1969 landede Apollo 11 på månen, og Neil Armstrong udtalte de udødelige ord: "That's one small step for man, one giant leap for mankind". Otte år tidligere blev visionen om at sende den første mand til månen og få ham sikkert tilbage igen lanceret af Præsident John F. Kennedy ved hans berømte "We choose to go the moon"-tale ved Rice Stadium i Houston, Texas den 12. september 1962. Udover at præsentere en klar vision præsenterede Kennedy også en begyndende strategi. Han forklarede nemlig folk, hvordan NASA havde tænkt sig at gennemføre projektet, illustrerede fordelene ved det og beskrev den teknologiske fremgang, som verden ville få ud af dette eventyr.

"Månelandingen er en historisk lektion i, hvad mennesker kan udrette med den rigtige motivation og de nødvendige ressourcer"

JFK præsenterede en vision for det amerikanske folk, som var inspirerende og konkret, og som gav dem håb. Han forklarede samtidig, hvordan det ville kunne lade sig gøre. Det var der tilsyneladende brug for: I 1957 havde den Sovjetiske opsendelse af Sputnik chokeret USA. I 1961 blev Yuri Gagarin den første mand i rummet. I samme år oplevede JFK og det amerikanske folk fiaskoen ved Svinebugten og DDR påbegyndte opførelsen af Berlin-muren. Beslutningen om at sende den første mand til månen var således i høj grad drevet af den kolde krig.

Præsidentens vision udmøntede sig i Apollo-missionerne, der samlede det amerikanske folk i en tid præget af splittelse. De skabte teknologiske fremskridt inden for fly-, bil- og tele-industrien og gav verden bedre solbriller, modermælkserstatning og CAT-scanneren. Selv om Apollo-missionerne var en dyr fornøjelse, der i dag ville have kostet i omegnen af 100 milliarder, mente Chase Econometric Associates i 1976, at det havde være en god forretning, der havde givet den amerikanske offentlighed 14 dollars igen for hver dollar, der var blevet brugt.

"For den, der ikke ved, hvilken havn han styrer imod, er ingen vind gunstig". Seneca Den Ældre (ca. 54 f.Kr.-39)

Hvad kan vi lære af JFK?
Månelandingen er en historisk lektion i, hvad mennesker kan udrette med den rigtige motivation og de nødvendige ressourcer. Med hvad kan vi i Danmark anno 2015 lære af denne begivenhed? Vi oplever store udfordringer i Danmark. Vi er bekymrede for vores velfærd, og for hvordan vi skal betale for det. Nogle frygter endda, at vi for første gang i generationer, giver et samfund videre, der ikke er bedre end det, vi overtog. De fleste kan ikke gennemskue, hvad en vækst på 0,6 pct. eller 0,8 pct. i den offentlige sektor betyder for deres liv, deres børns liv eller deres forældres generation. Vi kan konstatere, at der ofte bliver sat 200 eller 500 millioner af til det ene eller andet. Men det er som om, det ikke rykker det helt store. Som om, vi lapper cykeldækket, mens vi kører på ladcyklen. Men hvorfor ikke gribe det helt anderledes an? Lad os tegne en samlende vision for Danmark, som organiserer os og får det bedste ud af vores energi og evner. En vision, der giver plads til, at vi kan begynde at udvikle og opfinde sammen, og som kan give os medvind, fordi vi samler vores momentum om en samlende tanke. I dag oplever jeg, at mange af vores politiske ledere primært tænker frem til næste finanslov og i bedste fald 3-4 år frem til næste valg. Vi bør opfordre dem, og alle os andre for den sags skyld, til at definere deres vision for Danmark i 2040, så vi får sat ord og billeder på det samfund, vi skal give videre til vores børn og til de kompetencer og værdier, som vi danskere, skal blive anerkendt for.

Det er almindelig udbredt at sige, at Danmark skal være verdensmester i vindkraft og økologi. Men hvad nu, hvis vores vindmøller er en sæbekassebil i forhold til fremtidens Teslaer? Jeg er stødt på to eksempler på alternative energiformer, som potentielt kan revolutionere verden. Den første er Teslas Powerwall, der har potentialet til at konvertere vores energiforbrug fra kul til solenergi og ændre den måde, vi forbruger energi på i den vestlige verden. Samtidig giver den mulighed for at producere energi fjerntliggende steder i den tredje verden.

Et andet eksempel er Lockheed Martins arbejde med fusionsenergi. Deres fusionsteknologi replikerer solen inde i en kompakt magnetisk beholder og frigør derefter energien på en kontrolleret måde. Lockheed Martin mener, at de inden for 5 år har produceret en prototype af en fusionsreaktor, som – i modsætning til atomenergi – kan producere energi med minimalt affald og med en meget effektiv udnyttelse af energien. På den måde vil de revolutionere verden inden for den næste generation.

"Hvad nu, hvis vores vindmøller er en sæbekassebil i forhold til fremtidens Teslaer?"

Ret blikket mod 2040
Om Tesla eller Lockheed Martin har knækket koden er ikke til at forudse, men jeg vil vove den påstand, at vores verden og behov vil se markant anderledes ud om 25 år. På den baggrund kan det synes begrænsende og snævert at fokusere en vision omkring energiudvikling. Vi bør i stedet skæve til, hvilke problemer og muligheder der vil præge år 2040 og finde ud af, hvordan vi bidrager til at løse de problemer fremfor kun at fokusere på de næste 3-4 år.

Men hvad vil så præge 2040? Vi vil højst sandsynligt ikke længere være et samfund afhængigt af olie. Vi har opfundet ny medicin, der kan fjerne flere alvorlige sygdomme såsom kræft. Vi har taget de første skridt i udviklingen af kunstig intelligens. Og vi vil vi sikkert i højere grad end i dag se private virksomheder tage store teknologiske kvantespring, nogle gange i samarbejde med staten.

Ét bud på en vision for Danmarks i 2040 kan være, at Danmark skal have verdens mest innovative industri målt på nye patenter pr. capita, antal iværksættere pr. capita og eksportandelen af vores BNP. Og vi kan tydeligøre denne vision ved at støtte iværksætteri helt generelt, men også ved at sætte særligt fokus på vedvarende energi, medicinsk forskning, den digitale fremtid og fremtidens fødevarer.

Tænk på, hvad den vision kunne betyde for vores uddannelser. I stedet for at fokusere på, om lærerne forbereder sig ved et dele-skrivebord på skolen, på et museum eller derhjemme, bør vi fokusere på, hvad det er for en verden, vores børnehaveklasseelever skal ud i om 20 år. Hvad kunne et større fokus på innovation, kollaboration og den digitale udvikling kombineret med en god portion mod ikke betyde for vores selvforståelse, BNP og eksport?

Man kunne ønske sig, at vi og vores politikere brugte tid på at tegne et billede af det samfund, vi ønsker for vores børn. Så vi på ny kan skabe innovative industrier omkring det, som vi er gode til, som vi har set det på Als, i Bagsværd, i Bjerringbro og i Billund. Og så i særdeleshed skabe innovation inde for områder, der endnu ikke er opfundet. Lad os lære af fortidens kæmper og italesætte, hvad der skal være vores månelanding.

Det starter med en Vision. Resten kommer næsten af sig selv...

Deltag i debatten

Retningslinjer for debat

Mest læste nyheder