Viden med værdi - dit faglige forspring

Slave af din indbakke?
Foto: Colourbox
Ledelse & organisation Af
Overraskende mange ledere er slaver af deres indbakke og stresssymptomerne bobler i overfladen.

Mit evige spørgsmål til de mailafhængige ledere: "Har du tid og råd til at lade være med at skabe din egen mailkultur?"

Tænker du over hvor meget tid, du bruger på, at kigge på både din telefon og computer? For ikke at tale om de afbrydelser og mistet koncentration i dit arbejde. Det koster utrolig meget tid at være på alle enheder.

Undersøgelser viser, at det tager omkring 8 minutter, fra du registrerer, at der en kommet en mail, til du når tilbage til det samme bevidstheds- og koncentrationsniveau du sad med, inden du kiggede i din indbakke. De mange ulæste mails stresser os – og i høj grad fordi der ligger en forventning om, at vi skal reagere på dem så hurtigt som muligt.

Denne tilstand skal du selv tage ansvar for at ændre, fordi det er dig der bliver plaget af det. Du skal tage hånd om det i tide, for dit mentale helbreds skyld.

Jeg vil i dette indlæg gerne opfordre alle ledere og ansatte til at tage mailkulturen op til revision. Mine umiddelbare råd er: 1) Det er vigtigt at oprette én "nu og her" mappe og "vente" mappe som det første. 2) Fjern den lyd der gør dig opmærksom på, at der er kommer mails. Både på telefon og computer. 3) I nogle systemer er der allerede indlagt prioriteringsmarkeringsmuligheder, som du måske ikke kender, men som kan gøre en verden til forskel, når du får indarbejdet de nye metoder.

Lad det være dit mål, at din indbakke skaber ro og overblik og spørg dig selv om det virkelig er vigtigt at alle dine devises bimler og bamler, under din morgenmad med ungerne, under dit møde med en vigtig kunde eller lige når du skal ud og løbe en tur!

Deltag i debatten

Retningslinjer for debat

Mest læste nyheder