Viden med værdi - dit faglige forspring

"Jeg har lavet alle dont's med ledelse – og lært sindssyg meget af det!"
Foto: Colourbox
Ledelse & organisation Af
I en serie på 4 portrætter interviewer vi succesfulde ledere fra brancher, som har stået uden for den traditionelle ledelsesindustri præget af ledelseskurser, ledelsescoaching og skiftende ledelsesbegreber. Vi spørger dem om, hvordan de forstår ledelse uden alle disse metoder, og hvad de især lægger vægt på.

Interview med Michelle Kristensen

Sundhedsekspert og iværksætter, Michelle Kristensen, har med kometfart udviklet sin virksomhed "MK" og hjælper hvert år 3000 danske kvinder til at blive sundere. Hun er ikke tilhænger af 5- eller 10 årsplaner. Til gengæld ved hun at det virker, at skære helt ind til benet og huske på sit "hvorfor".

Tror du på planer? Jeg tror på planer, men jeg tror ikke på at sætte mig ned og lave forkromede 5- og 10 års planer for min virksomhed, fordi samfundet hele tiden former sig fra måned til måned. Man kan prøve og gisne om en masse ting. Men når alt kommer til alt, så kan jeg se, hvor hurtigt alt det, jeg for et halvt år siden skrev, at jeg gerne ville, er blevet helt anderledes. Og så bliver planer bare spild af tid i min verden. Man kan forudsige danskernes mønstre på mange måder, men på andre måder, er de også helt deres egne. Lad os sige, man har lavet en 5-årsplan, der siger, at man skal lave et særlig produkt, og når man begynder at tage de første spadestik kan fornemme, at responsen ikke er der – så skal man jo meget hurtigt sadle om og gøre noget andet. Det er dejligt at have mål og store visioner, det er jeg stor fan af. Men at lave minutiøse planer ned til den mindste detalje, det duer ikke i min branche, fordi der sker så mange ting inden for sundhedsbranchen. Jeg har visioner og drømme, de er bare ikke kørt ned i en 5-10 års plan.

 


Hvad navigerer du efter?
Jeg navigerer vildt meget efter min mavefornemmelse. Jeg har over 3000 kvinder igennem om året på mine online camps, og får så meget respons fra dem. Det betyder, at jeg kommer ned i "mulden" og mærker, hvad det er, folk gerne vil have, hvad der er af problemer, og hvad de tænder på og ikke tænder på. Jeg spørger ofte mit team, hvad de tror på – vi snakker sammen om tingene. Man kan hurtigt se om der er lys i folks øjne, eller om der er helt dødt. Lige meget om man er leder eller ej, så skal vi løfte hinanden. Jeg vil rigtig gerne se, hvordan man kan guide hver person, til det han eller hun elsker mest. Mit mål er jo at få mine medarbejdere til at yde deres bedste, men også at passe på dem, så de ikke går ned med stress. Det er min opgave, at de har nok arbejde til at blive udfordrede, men ikke så meget at de ikke kan sove om natten. Jeg ser flere og flere ledere som mener, at deres medarbejdere er til for, udelukkende at hjælpe dem. Men hvis dine medarbejdere går ned med stress, så lander lorten jo på dit bord. Jeg har en rimelig flad struktur – ikke helt flad – men det er vigtigt for mig vi deler ansvar og er et team. Jeg fortæller også dem, hvis jeg er voldsomt presset eller i dårligt humør. Jeg er til rene linjer, hvor man ved, hvor man har folk.

Hvilken slags ledertype er du?
Før i tiden blev jeg rådgivet til at være en hård ledertype, men det lå slet ikke til mig. Jeg har lyst til at have det sjovt med mine medarbejdere – og de syntes, det var underligt, at jeg blev hård. De kunne ikke kende mig, og jeg kunne ikke kende mig selv. Jeg har lært, at man ikke skal holde ting skjult, eller påtage sig en stereotyp lederrolle. Man skal tænke på, at som leder skal man ikke have hovedet oppe i sin egen røv. Hvis ens medarbejdere går i en anden retning end man selv gør, så skal man simpelthen kigge indad. Jeg tror på, at hvis man viser lidt flere følelser som leder, så er det enormt befriende for ens medarbejdere. Jeg er ikke bange for at sige, hvad jeg synes er svært, eller hvis jeg har gjort noget galt. De her perfekte ledere, hvor alt er snorlige – der er altid noget inde bag det. Man må ikke være bange for at vise, at man er et menneske. Ens medarbejdere må aldrig være bange. De skal kunne sige, hvis der er noget, de er utilfredse med.

Hvordan har det sidste år været for dig?
Man kan godt sige, at det er gået for stærkt. Vi skulle prøve rigtig meget. Jeg havde en periode, hvor vi mistede hele grundlaget for virksomheden – altså spørgsmålet om, hvad var vores mission og hvad handlede virksomheden om? Vi fyrede 50 bolde op i luften – og dem kan man ikke gribe på én gang. Jeg havde alt for meget på mine skuldre. Så vi har det sidste års tid skåret ind til benet. Og jeg har lært, at ledelse tager meget mere tid end man går og tror. Hvis ens team føler sig trygge, så performer de også meget bedre.

Hvad er vigtigt for dig?
Hvis du spurgte mig før i tiden, så var det at tjene penge og se det hele vokse. Men i bund og grund er det vigtigste for mig i dag, at jeg kan kommunikere min viden om sundhed ud og medvirke til, at folk bare bevæger sig lidt mere og spiser sundere. Jeg føler det er min pligt. Jeg gad godt at kunne sige, at 'så kunne man se hvor meget sundere Danmark er blevet', men det er lidt udefinerbart. Men i bund og grund så vil jeg have, at jeg har mig selv med i det jeg laver, det er vigtigt. Og de ryk, der bliver gjort i virksomheden, dem vil jeg altid kunne gå tilbage og være stolt af. Det er vigtigt for mig, at folk får noget ud af, de penge, de har lagt i min butik.

 


Hvad har du set, der virker?
Det, der virker, er at holde fast i ens fundament, så man for det første ikke gaber over alt for mange ting. At man altid husker sit "hvorfor" – hvad var grunden til at vi startede, og at det blev en succes? Det er kernen i det. Det er der, hvor hele successen ligger. Det har været sindssygt spændende, at det er gået meget stærkt, men til alle andre vil jeg sige, gå lidt langsomt. Jeg har skullet lære alt fra bunden og jeg kan se, når det er gået stærkt, og jeg er blevet guidet af for mange mennesker, der har villet deres bedste – så er det nemt at miste fundamentet. Når man mister fundamentet, så bliver der kaos. Og så ved ingen hvor de skal hen.

Og jeg har set, at det virker at skære ind til benet. Der var et tidspunkt, hvor jeg kunne se, at når jeg gerne ville ligeud, så var vi måske begyndt at køre rigtig meget til højre. Der var jeg heldig at have en rigtig god person, Michaela Winther, der hjalp mig med at komme tilbage på sporet og skrotte en masse ting. Jeg er gået fra at have 12 projekter til 2 projekter sammen med teamet.

Hvordan fandt du ud af hvad du skulle bevare eller holde fast i?
Jeg satte mig ned og tænkte over, hvordan startede det hele? Det var at komme tilbage og være mere i øjenhøjde med folk og i kontakt med danskerne. Det er den måde jeg kan mærke, hvordan tingene går.

Hvad inspirerer dig?
Jeg bliver enormt inspireret af, hvad mennesker kan, hvad jeg selv kan og alt det mine medarbejdere kan. Hvor meget potentiale der er, selvom man ikke umiddelbart har set det. Og hvor meget man kan åbne op for, hvis præmisserne er der. Det kunne f.eks. være at løfte 600 kvinder, der skal på camp. Det kan overraske mig, hvor meget, der kan komme ud af det. Jeg bliver også altid enormt motiveret, når der sidder nogen og siger "du får mig aldrig til at spise grønkål" – eller "du får aldrig succes med det". Det er hårdt at høre, men jeg er stædig og bliver motiveret af det. Og så er jeg så heldig at være omringet af kvinder, der gerne vil dele deres historier. Jeg er voldsomt taknemmelig for de folk, der er på mine camps og en del af fællesskabet. Hvis de ikke ville fortælle deres historier, så var jeg her ikke. Man skal huske at være glade for dem, der støtter op om det man laver.

Hvad har været det sværeste?
At have ansatte. Og at have et ansvar over for dem.
Hvis jeg skulle gøre noget om, så er det virkelig at huske på, at når man ansætter folk, så skal de have god tid til at komme ind i produktet. Og man bliver bare nødt til at være der. Man kan ikke fjernlede i de situationer. Og man skal heller aldrig nogensinde have kontor i ens bolig! Det var super hyggeligt at mine ansatte sad i mit køkken og stue, men det gik ikke på længere sigt.

Det gode råd til ledere?
At man skal huske man ikke er en maskine. Vær ikke bange for at vise hvem du er. Sæt dig i medarbejderens sted. Hvis du selv skulle ledes af nogen, hvordan havde du så selv lyst til, at det foregik? Og så tror jeg det er sindssygt vigtigt at man også siger sine svagheder højt. Der er mange, der prøver at smøre ting af på deres medarbejdere, men det giver et helvedes dårligt klima. Som leder skal du gerne vide, hvad dine gode områder er. Og i min verden skal man sige både sine gode og dårlige sider højt til sine medarbejdere. Jeg siger til mine folk, at jeg er vildt dårlig til at tænke frem i tiden, så hvis de kan hjælpe mig med det, er det skønt – men de skal også være klar til nogle "SOS-situationer". Og så bliver man nødt til at spørge nogen af ens tætte folk og dem længere ude i periferien, hvad de ser, når de ser på en? Hvad ser de af svage og stærke sider? Jeg har f.eks. haft et sindssygt pleaser-gen som ikke fungerede. Og det var godt at blive bevidst om. 

Deltag i debatten

Retningslinjer for debat

Mest læste nyheder