Viden med værdi - dit faglige forspring

Idédræberen kan redde dit projekt
Foto: Colourbox
Ledelse & organisation Af
Manglen på idédræbere i virksomhedskulturen kan koste dyrt. Det lyder måske lidt kontraintuitivt, men den er god nok. Det er nemlig ikke så dumt at forholde sig kritisk til de mange idéer.

Den nye idédræber
Vi skal lige have styr på én ting. Idédræberen er ikke den grå og kedelige nej-hat type ovre i hjørnet, som altid sabler nye idéer ned inden de får vinger. Idédræberen er noget helt, helt andet. Idédræberen er nemlig fremtiden.

Den klassiske definition er forældet og vi trænger til at redefinere begrebet "idédræber". Skift sur, på tværs, grå og kedelig ud med fremtidssynet, konstruktiv, værdiskabende og resultatorienteret. Idédræberen er nysgerrig, udfordrende og forholder sig kritisk til nye idéer. Ikke på en irriterende måde, men med en reflekteret og objektiv facon.

Det er idédræberens mål at validere de mest risikable antagelser, så hurtigt som muligt. Idédræberen har fokus på at opnå størst mulig reducering af risiko for den lavest mulige investering, og excellerer derfor i "return on investment". Det betyder konkret at idédræberen vægter hastighed over kvalitet og forretning over produkt.

Det er ganske udansk ikke at sætte kvalitet øverst på prioritetslisten, men hvad skal I med kvalitet, hvis I udvikler det forkerte? Hvorfor betale 5.000.000 for høj kvalitet og et produkt, der er irrelevant, hvis I for 100.000 kan opnå samme erfaringer og spendere de resterende 4.900.000 på nye projekter?

Netop dét er idédræberens drivkraft. Validering af forretningen og markedet. Idédræberen vil ikke bruge ressourcer på at udvikle et produkt, som ikke har en berettigelse. Det handler om sand værdiskabelse og idédræberen brænder for at skabe værdi og mening.

Reducér risikoen i jeres projekter
Alle idéer bygger på antagelser, og hvis en kritisk og risikabel antagelse er forkert, kan det betyde at hele projektet vælter. Derfor er det nødvendigt at validere sine antagelser så tidligt som muligt, for at reducere sin projektrisiko og øge chancen for at ramme plet med projektet. Eller i værste fald dræbe projektet hvis det ingen berettigelse har.

Og det er mere relevant end man lige går og tror. Ifølge Alberto Savoia, tidligere Google og nu Stanford University, fejler 80 pct. af alle idéer når de rammer markedet. Det er typisk på grund af fejlagtige antagelser omkring problemet, løsningen eller implementeringen, og derfor er det helt essentielt at skabe en idédræberkultur. Idédræberen har et klart fokus på, at teste antagelser for netop at dræbe de dårlige idéer så hurtigt som muligt, hvilket betyder større fokus på at udvikle de rigtig gode idéer.

Kulturskabelsen opstår ikke af sig selv. Det er et ledelsesansvar, og det er derfor vigtigt at man fra ledelsens side ikke blot anerkender den risiko, der er forbundet med ethvert projekt, men også aktivt forholder sig til hvordan den kan nedbringes.

Det virker åbenlyst tåbeligt at bruge hele sit projektbudget på at udvikle sit produkt, sin service eller hvad det nu kan være til perfektion, for så at finde ud af, at projektet er bygget på forkerte antagelser. Disse antagelser kunne være invalideret langt tidligere i forløbet, og dermed stoppe projektet og begrænse tabet til kun en brøkdel af hele budgettet.

Der er som sådan ikke noget nyt i, at man skal teste tidligt, men I bliver overrasket over hvor lang tid virksomheder typisk bruger på at udvikle deres projekter i en retning baseret på fejlagtige antagelser. Man siger at iværksættere skal have en tyrkertro på sig selv og projektet, men det betyder ikke at de skal navigere blinde rundt i troen på sig selv. Omvendt er der i etablerede virksomheder ofte et behov for at budgettere et helt projekt, før det har bevist sig selv.

Det er to modstridende drivkræfter. Den stålfaste tro på sine idéer får ofte iværksættere til at springe fundamentale tests over. Dels fordi de er så sikre på deres idé, og dels fordi, at hvis deres grundlæggende antagelse ikke holder vand, så holder deres forretning måske heller ikke vand. Det kræver derfor en vis portion mod, at spænde ben for sit eget projekt og indse, at idéen måske ikke var helt skarp alligevel, men det er det rigtige at gøre.

I større virksomheder besidder man ofte den stålfaste tro på at et projekt skal budgetteres fra start til slut. Det er en klassisk tilgang til projektstyring, og selvom man med agile er kommet et skridt nærmere en fleksibel manøvredygtighed, så er der stadig plads til forbedringer. Det kræver også her en vis portion mod, at kaste sig ud i projekter, der ikke har en klar defineret plan for sin eksekvering.

Men hvad nu hvis iværksætterne ikke havde en stålfast tro på sig selv, og hvad nu hvis de etablerede virksomheder ikke havde et behov for stram budgetstyring? Måske kan det faktisk betale sig, at forholde sig kritisk til sin idé og måske kan det faktisk reducere udgifterne ikke at have en budget-first tilgang til sine projekter.

De to modstridende kræfter har én ting til fælles; manglen på tidlig validering af projektet. Idédræberen søger et kompromis på midten mellem den flydende og ultra selvsikre tilgang og den kontrollerende og styrende tilgang.

Idédræberen prioriterer derfor forretning over tro og mening over budget. Man kan sige at idédræberen samler resterne på midten og danner bro mellem den entreprenante ånd og de etablerede virksomheders forretningssans.

Idédræberen fokuserer på relevans
Når I skaber forandringer og prioriterer mening over budget, giver det jer mulighed for at reagere på den store mængde læring der opnås i starten af ethvert projekt. Selv i en agil virksomhedskultur har man svært ved at gøre dette. Agile har fokus på kvalitet og funktionalitet og ikke nær så meget på hvorvidt den funktionalitet man bygger også er relevant.

Med agile fjernes den umiddelbare lyst til at navigere mellem de forskellige antagelser og man risikerer at projektroadmappet konstrueres ud fra antagelser, man aldrig har testet. Det betyder utrolig lidt manøvredygtighed indenfor projektrammen, og kan i sidste ende skade projektets sandsynlighed for succes. I vil lynhurtigt finde ud af, at den måde idédræberen opnår indsigt og viden på, giver en mindre kostpris samt et bedre resultat end hvis projektet blev scopet fra start.

Hvis I arbejder aktivt med jeres risici og arbejder mod at validere projektets antagelser, så tidligt som muligt, så arbejder I også aktivt med at nedbringe risikoen i hele projektet. Samtidig med at I nedbringer risikoen, så sikrer i også en øget relevans i projektet, da det fra dets spæde start testes ud fra de identificerede kritiske antagelser.

Viser jeres antagelser at være fejlagtige kan I iterere, og i værste tilfælde kan det betyde, at I skal dræbe projektet. Et projektdrab er dog ikke negativt – tværtimod. Det betyder at I undgår at bruge en masse unødvendige penge på at komme i mål med et dødsdømt projekt og dermed kan geninvestere den resterende del af budgettet i nye projekter. Nye projekter, som rent faktisk har en chance for at blive en succes.

Idédræberens mindset kan derfor bruges aktivt som et værktøj til at risikostyre jeres innovations- og udviklingsprojekter og bygger dermed bro mellem de to modstridende drivkræfter.

Sådan dyrker I og skaber en idédræberkultur
Virksomheder kæmper for at skabe de bedste produkter, services og oplevelser for deres kunder. Uanset om det går under navnet produktudvikling, innovation eller disruption, så udspringer den gode projektidé fra samme sted, nemlig fra ønsket om at skabe noget der er bedre. Og derfor tiltrækkes idédræberen af netop udvikling og innovation.

En idédræberkultur skabes fra toppen. Det handler om at skabe et fælles mindset, hvor "fast failures" hyldes og beslutninger træffes ud fra et oplyst og objektivt grundlag. Det er en strategi som skal implementeres af ledelsen, og som skal fungere som et aktivt styringsværktøj. Det er ikke kun kulturen i sig selv der skal dyrkes, men det er også værktøjet som skaber kulturen.

I Whyyy bruger vi aktivt vores projektmodel til at styre risici og gevinstrealisering. Det skaber et solidt fundament for at træffe de beslutninger ethvert projekt kræver. Med projektmodellen sørger vi for, at de svære beslutninger altid kan træffes rettidigt og på et oplyst grundlag.

I grove træk skal I tage ansvar for, at følge disse fem punkter.
  1. Forhold jer til antagelserne omkring projektet
  2. Test de mest risikable antagelser
  3. Evaluér testresultater ift. at risici nedbringes og gevinster realiseres
  4. Hvis antagelser ikke valideres, så dræb idéen og bring en ny på banen
  5. Hvis jeres grundlæggende antagelser ikke holder vand, så dræb hele projektet

Værktøjet tvinger jer til at forholde jer objektivt til jeres idéer. I skal bygge idéen op på antagelser, og i stedet for at udvikle projektet, skal I finde ud af om jeres antagelser er korrekte eller fejlbehæftede. Det giver en ny form for indsigt, og skaber dermed også en ny måde at tilgå projekter på. En kritisk måde, med fokus på sand værdiskabelse.

Med ovenstående udgangspunkt er det altså idédræberens ansvar, at dræbe idéen. Det er lidt den omvendte tankegang, for det er utrolig nemt at bilde sig selv ind, at den seneste idé også er verdens bedste idé. Derfor er idédræberens formål at forholde sig kritisk og gennem tests bevise, at antagelserne er fejlagtige. Når idédræberen har gjort alt for at bevise, at idéen er dårlig og antagelserne forkerte mens alle tests viser det modsatte, så er der også en noget større sandsynlighed for at I rent faktisk lykkes med jeres projekt. For hvis ikke engang en idédræber kan afvise idéen, så har den nok en plads i markedet.

Husk derfor på at i 80 pct. af tilfældene så vil jeres idé fejle når den rammer markedet, og netop derfor skal I dyrke jeres idédræberkultur.

Deltag i debatten

Retningslinjer for debat

Mest læste nyheder