Viden med værdi - dit faglige forspring

Den troværdige leder
Foto: Colourbox
Kommunikation Af
Troværdighed er altafgørende for den moderne leder. Det gælder, hvad enten du leder et team, en organisation eller et helt land. For moderne ledelse i en foranderlig verden handler i høj grad om at bygge solide relationer og skabe motivation. Og det kan man ikke uden troværdighed.

Troværdighedens omfattende betydning kommer ofte til udtryk i valgkampe, hvor den ene troværdighedsmåling afløser den anden, og hvor to statsministerkandidater gang på gang skal forholde sig til og kommentere på deres egen troværdighed. Og med god grund. For troværdighed er altafgørende for et menneske, der stiller sig i spidsen. Politikere som erhvervsledere.

Det ærgerlige med troværdighed er bare, at vi ikke selv kan bestemme, at vi er troværdige. Det ville jo være dejlig nemt at kunne sige: "Kære nation, medarbejdere eller samarbejdspartnere. Jeg er troværdig, I kan trygt stole på mig."

Nej, troværdighed er en følelse, der ligger hos modtageren. Det er omgivelserne der bestemmer, om vi er troværdige.

Hvornår er man troværdig?
Men vi kan gøre noget for at blive opfattet som troværdige. Helt tilbage fra den antikke retorik har man været opmærksom på, hvor vigtig troværdighed er for en person, der stiller sig i front. Aristoteles, som er en af den antikke retoriks mest centrale figurer, opstillede tre elementer som er afgørende for, om vi bliver opfattet som troværdige mennesker, nemlig kompetence, karakter og velvilje. Du har muligvis også hørt de tre elementer omtalt som ethos, logos og pathos.

Jeg vil nu vise, hvorfor de tre elementer stadig gør sig gældende i dag, mere end 2000 år efter at Aristoteles nedfældede dem, og hvordan du kan bruge dem, når du leder og kommunikerer.

Kompetence
At udvise kompetence handler om, at man skal være kompetent til at udføre sit virke. Og her er den faglige kompetence inden for et felt ikke nok. Kompetence i troværdighedsøjemed handler nemlig især om at vise overblik og sans for prioritering og timing. Medarbejderne skal føle sig i trygge hænder hos den kompetente leder, som har evnen til at lede, prioritere og fokusere. Med et lidt antikveret ord kan man også kalde denne egenskab for klogskab. Vi skal føle os forvissede om, at vores leder er klog – i ordets brede betydning.

Karakter
Den næste egenskab handler om, at den troværdige leder har moralsk karakter. Med fare for at lyde Emma Gadsk så betyder det i al sin enkelhed, at man som leder opfører sig ordentligt og har et værdisæt som er alment accepteret. En leder kan udvise nok så meget klogskab og kompetence, men hvis vi fx finder ud af, at han lever et ekstravagant luksusliv, mens medarbejderne får en ussel løn, så har han et problem med sin karakter. Og dermed et troværdighedsproblem, som hæmmer hans virke som leder.

Det var lige præcis denne egenskab, der voldte Lars Løkke store problemer. Sagerne om statsministerkandidatens rejser på luksusklasse og hans dyre tøjkøb betalt af partikassen vidnede om en moralsk karakter, som mange fandt, ikke var en statsminister værdig. Og hvad betød det for Lars Løkkes troværdighed? Den raslede ned på troværdighedsbarometeret med – ifølge politiske analytikere – et tab på tusindvis af Venstre-stemmer til følge.

Velvilje
Den tredje egenskab, velviljen, handler om, at man som leder skal vise velvilje over for sine medarbejdere og kollegaer. At man skal vise, at man interesserer sig for dem, respekterer dem og kerer sig om dem. Og helst også mene det. En leder, som spankulerer ned gennem kantinen med næsen i sky og ikke værdiger medarbejderne et blik, viser ikke velvilje. En leder, som dårligt ved, hvad medarbejderne laver i deres hverdag på arbejdspladsen og giver indtryk af, at han egentlig også er ligeglad, viser ikke velvilje. Og en leder, som ikke lytter, når medarbejderne taler til ham, viser ikke velvilje. Han viser nærmere uvilje – med et alvorligt troværdighedsknæk til følge.

Denne egenskab ligger tæt op ad begrebet "den resonante leder" som den anerkendte amerikanske psykolog og ledelsesforsker Daniel Goleman lancerede i 1995. Den resonante leder skaber via følelsesmæssig intelligens forbindelse til sine medarbejdere. Begrebet "resonans" er lånt fra musikkens verden og symboliserer, hvordan den følelsesmæssigt intelligente leder skaber harmonisk genklang i organisationen. Han viser velvilje og anerkender medarbejderne på et følelsesmæssigt plan, hvilket er afgørende for deres velbefindende, for hans troværdighed – og for organisationens succes. Det er – stadig ifølge Goleman – påviseligt, at resonante ledere skaber bedre resultater.

Troværdigheden er fundamentet
Der kan vist ikke herske nogen tvivl om, at de tre aristoteliske begreber – kompetence, karakter og velvilje – den dag i dag er uhyre centrale for den troværdige erhvervsleder. Måske nærmest mere end nogensinde før. I moderne virksomheder oplever vi en stigende erkendelse af vigtigheden af ledelse – og dermed et stigende fokus på lederen. Og lederens troværdighed er altafgørende for medarbejdernes motivation, virksomhedens brand – og den forretningsmæssige succes.

Et eksempel – lakridskongen
I 2014 blev den bornholmske lakridskonge Johan Bülow kåret til årets erhvervsleder af interesseorganisationen Lederne. Han fik prisen for sin innovative og dygtige ledelsesstil. Noget af det, der kendetegner Johan Bülow, i hvert fald set udefra, er arbejdsomhed, passion og dedikation. Han er blevet fremstillet som "the self-made man", der har arbejdet sig op fra gryderne hjemme i forældrenes køkken til en succesfuld virksomhed med enorm omsætning. I interviews fortæller Bülow, hvordan han i sin ledelsesstil forsøger at gøre sine medarbejdere i lakridsimperiet til små iværksættere ved hvert deres bord, og hvordan hans ambition er at få sin passion for virksomheden til at smitte af på medarbejderne, så de mærker samme passion og stolthed, som han gør.

Og hvilke troværdighedselementer har vi så fat i her? Jo, Johan Bülow har karakter og han viser velvilje – eller han lykkes i hvert fald med at fremstå sådan. Karaktermæssigt står han for nogle værdier, som er sympatiske, og som de fleste gerne vil spejle sig i. Dedikation, passion og arbejdsomhed. Han er ikke kommet sovende til sin succes, og han brænder for det, han laver. Det er stærke karaktertræk. Og så viser han velvilje ved at ønske, at medarbejderne mærker samme passion og samme glæde ved at skabe, som han selv gør. Medarbejderne er ikke arbejdskraft – de er uundværlige medspillere.

Troværdigheden kommer til udtryk i kommunikationen
Ledelse er vigtig. Ledelse er kommunikation. Og god kommunikation har sit afsæt i en troværdig kommunikator. Det er fundamentet. Så når man som erhvervsleder kommunikerer – såvel internt som eksternt – skal man være opmærksom på, hvilke signaler man sender, direkte eller indirekte, om sine kompetencer, sin karakter og sin velvilje over for medarbejderne og omgivelserne. Det kræver retorisk forståelse – og troværdighed.  

Deltag i debatten

Retningslinjer for debat

Mest læste nyheder