Viden med værdi - dit faglige forspring

"Stå på din faglighed – og sæt dine egne standarder"
Foto: Colourbox
Ledelse & organisation Af
I en serie på 4 portrætter interviewer vi succesfulde ledere fra brancher, som har stået uden for den traditionelle ledelsesindustri præget af ledelseskurser, ledelsescoaching og skiftende ledelsesbegreber. Vi spørger dem om, hvordan de forstår ledelse uden alle disse metoder, og hvad de især lægger vægt på.

Interview med Karen Bro

Karen Bro er chefredaktør på Ekstra Bladet og en af de højest placerede kvinder i den danske mediebranche. Selvom hun ikke er "en af drengene", så kender hun spillereglerne. Det er ikke nok bare at stå på toppen, men at stå på sin faglighed – og måske vigtigst af alt – at sætte sine egne standarder. For det kræver ordentlighed at være med, der hvor de råber højt.

Hvad optager dig mest i øjeblikket?
Nu kommer du jo lige efter vores store arrangement Fra #MeToo til #WeDo. Det synes jeg var ret fedt. Men når det kommer til ledelse, så optager det mig, hvilke af mine erfaringer, jeg skal give videre som leder. På mange måder har den her branche altid været temmelig old school ift. ledelse – det er en branche, hvor man selv må finde ud af mange ting. Jeg har også selv skullet finde ud af rigtig mange ting. Nogle gange havde det været rart, hvis der var nogen, som havde givet deres erfaringer videre til mig. Det prøver jeg at være bedre til. Det her er jo et meget mandsdomineret miljø – og da jeg kom op på det her niveau, gik det op for mig, at der var nogle spilleregler, jeg i begyndelsen ikke forstod. Det hænger sammen med, at spillereglerne er lavet af mænd igennem mange år. De kommunikerer på en anden måde. Når mænd holder møder, så er det ligeså meget en boksekamp. Det misforstod jeg i starten. Jeg har flere gange været rasende efter et møde, lige indtil det gik op for mig, at det er et game – det er måden at gøre det på. Der er ikke nogen, der bærer nag til hinanden. Men vi skal slås lidt først. Det tog mig tid at lære. Det er netop de erfaringer, jeg prøver at give videre til unge kvindelige ledere i dag – jeg fortæller dem, at de skal regne med, at måden, man kommunikerer på i et mandsdomineret miljø, er anderledes. Jeg synes faktisk, det er dybt interessant. Og når du ved, hvad der foregår, behøver du ikke nødvendigvis at spille spillet, men du kan navigere i det. Jeg tror på, at diversitet er enormt godt for alle virksomheder. Det er godt på bundlinjen og på alle måder. Mænd og kvinder kommer med en forskellig dynamik. Den viden prøver jeg at give videre.

 

Fotobyline: Stine Heilmann

Hvad ved du om ledelse i dag, du ikke vidste for 10 år siden?
Jeg vidste ikke, at de spilleregler fandtes. Jeg har altid opfattet mig selv som "en af drengene". Men det er jeg ikke. Jeg er pigen sammen med drengene. Hvis du finder ud af, hvor forskellene ligger, og hvor det gode samspil ligger, så er det fedt. Det er godt at være pigen sammen med drengene, når du har en opgave, der skal løses, og du kan mærke, at det er kombinationen af de forskellige talenter i et rum, der er med til at få det hele til at gå op.

Vi har jo forskellige kompetenceområder, det gælder også os, der sidder i topledelsen. Jeg er meget på indholdsdelen, derfor betyder min journalistiske faglighed meget for, at jeg kan blive taget alvorligt. Man skal kunne tage beslutninger, f.eks. "kan vi køre det her billede, det her navn, har vi kilder nok?" Og der er ikke noget facit. Der skal du turde tage beslutninger. Det, jeg synes, er vigtigt er at turde være i tvivl. Jeg har altid forsøgt at sige til mine medarbejdere "den er svær – hvad siger I?" og til sidst sige "det er sådan her, vi gør." Det er jo det, jeg får min løn for. Selvfølgelig tager jeg også forkerte beslutninger indimellem. Men det er faktisk de svære situationer, hvor vi står med en svær journalistisk beslutning, jeg rigtig godt kan lide. Der har vi nogle VILDT gode samtaler på redaktionen, hvor vi kommer helt ned i materien. Det er i virkeligheden brændstof for mig. Det er der, hvor jeg bedriver ledelse på baggrund af min faglighed.

Hvordan vinder man respekt i din branche?
Faglighed betyder bestemt noget. Det prøver jeg også at give videre og sige til yngre ledere og medarbejder og roser dem for det. "Stå på din faglighed" plejer jeg at sige! Hvis du har lavet dine lektier og forberedt dig, så må tingene gå, som de kan. Jeg sætter faglighed meget højt selv, og det gælder alle brancher. Det er fedt at kende nogen, som kan deres kram. Man skal værdsætte sin egen faglighed og respektere sig selv for den. Vi har nogle vilde diskussioner indimellem, men det er faglige diskussioner, som er gode at have. Det er faktisk en af attraktionerne ved at være på Ekstra Bladet. Vi råber højt, går til kanten og laver historier, som andre medier ikke laver. Det kræver, at du er utrolig opmærksom på, hvad du gør – og det kræver, at vi diskuterer. Vi laver jo historier, som folk ikke altid bryder sig om og "går til den" – derfor skal det være fuldstændig i orden. Du skal vide, hvad du gør, og det kræver, at du snakker det igennem med andre.

Hvad har været det sværeste som leder indtil nu?
Der er nogen, der ville sige, at det at folk kan blive sure på dig, er svært. Men jeg tog meget tidligt en beslutning om, at jeg ikke vil please alle og indså, der er nogen som vil blive sure, vrede og kede af de beslutninger, jeg tager. Det bliver du nødt til. Det, der har været sværest for mig, har været at vælge kampene. For jeg har taget for mange. Jeg har spurgt mig selv "har du tid til at sidde og køre ned i en dårlig spiral over det? Nej det har du faktisk ikke". Det kan godt være, det er irriterende, men der er så meget andet, der er godt. Det er erfaringen, der har lært mig at vælge mine kampe i dag, og det noget, jeg er blevet meget bedre til. Jeg har lært, at du bliver en bedre leder, hvis du lader være med at lade dit sind formørke af det, der mislykkes. Du skal simpelthen lære at lade ting fare, og du skal lære at sortere. Jeg har aldrig fået en manual, men i dag ved jeg, at manualen er at finde ud af, hvad jeg skal lade fare, og hvilke kampe jeg skal slippe. Med erfaringen bliver det nemmere – så har du et andet klaviatur at spille på. Der er ingen i hele verden, der kan tage beslutninger, der hele tiden er rigtige. Så du må nå til en accept af, at det er et vilkår. Man er tit sin egen værste fjende, og der er altid krav. Men du skal give dig selv friheden til at udøve ledelse, så det er tilfredsstillende for dig. Jeg er ikke en god leder, hvis jeg kommer ind hver dag og synes, det hele er ad helvede til. Så kan ingen bruge mig til noget. Når jeg har det godt, så er der en større chance for, mine medarbejdere også har det godt. Jeg føler, at som årene går, så bliver jeg friere som leder. Fordi jeg føler mig mere tilpas i det, og jeg ved, hvor jeg skal sætte ind.

Hvad kan gøre dig mest usikker?
Hvis jeg sidder med for meget, så kan jeg blive uskarp. Det kan påvirke mit overskud, og så kan jeg lave noget, der er noget lort. Sidste gang jeg tog en dårlig beslutning, der sad jeg med min iPhone og skrev en note til mig selv a la "næste gang gør du sådan her". Du ved jo godt selv, når du har presset citronen. Uanset hvor erfaren du bliver, kan du altid blive presset – der kan altid komme en opgave mere oven i alt det andet.

Hvad orienterer du dig efter?
Man skal være ordentlig. Sige tingene som de er, så vidt man kan. Helt basalt, så tror jeg, at jeg kan være meget krævende. Derfor prøver jeg altid at huske at rose andre. Det er også en måde at være ordentlig på. Jeg håber, jeg er god til det. Jeg vil være ked af det, hvis jeg bliver opfattet som om, jeg ikke gør tingene ordentligt. For tiden er det tubulent times i medieverdenen, og man bliver hele tiden nødt til at kigge på, om vi gør det hele på den rigtige måde – vi tager barske beslutninger og er en business, hvor vi ændrer organisationen ofte. Under sådanne vilkår, må man bare hele tiden prøve at fortælle, hvorfor man gør, som man gør og være ordentlig.

Derudover finder jeg stor inspiration hos Poul Madsen (ansv. redaktør, Ekstra Bladet). Han har det vildeste drive. Det at være øverste chef på Ekstra Bladet er et ret vildt job, som der ikke er mange, der kan bestride. Du skal kunne forretningen, være skarp journalistisk og være en figur i offentligheden. Der er han outstanding. Men bølgerne går også højt indimellem, og vi kan have kampe. Men det er et fantastisk dynamisk samarbejde.

Hvornår ved du, at du lykkes som leder?
Det ved jeg, hvis jeg sætter en proces i gang gennem en mellemleder ser, at der kommer et fantastisk flot resultat ud af det, så er du lykkedes med noget. Hvis man kan være med til at gøre, at medarbejdere kan lave et tilfredsstillende arbejde, som også er tilfredsstillende for dem, så er man da lykkedes som leder. Der er da medarbejdere, der har sagt til mig gennem tiden, at de har været glade for mig – så bliver jeg glad. Og så er der da også 100 pct. nogle, som synes, jeg er et røvhul. Sådan er det. Der vil altid være nogen, som synes, du tager forkerte beslutninger. Men du kan forsøge at være åben. Jeg synes man lykkes, hvis man er åben og kommunikerer om, hvad det er, man gør. Det er vigtigt at turde vise, når man ikke har været så god en leder. Hvis det hele er gået for stærkt, og der har været et 'klumpet' forløb. Der skal man ikke være for stor til at sige, det her kunne godt have været smukkere. Det er også at være en god leder at kunne se, man ikke altid selv er perfekt. Det er jo menneskeligt at spørge sig selv, om man er god nok. Det er vigtigt selv at sætte sine standarder. Så står man bedre. Så det er noget med at spørge sig selv, hvor ligger fagligheden for mig? Selvfølgelig er der også nogle udefra, der stiller nogle krav og sætter nogle standarder, men jeg skal også have et eller andet inde i mig, der siger "nu ved jeg, at jeg har gjort det godt!". Så kan man også bedre have en dialog med andre, når man synes der er noget, der er urimeligt.
Det er gennemgående for mig, at jeg bringer mig selv meget i spil som eksempel.

Du skal ikke tænke "hvordan skal en leder være" men "hvordan skal jeg være som leder". Det, der er den store fare, er, hvis du forsøger at passe ind i en skabelon og ikke er dig selv. I min optik bliver du aldrig en god leder, hvis du ikke bringer dig selv i spil. Der er brug for noget personality i ledelse. Selvfølgelig skal du være professionel, men folk skal kunne mærke dig. Man må ikke tabe sig selv. Der er en eller anden balance i det. Det er igen tilbage til at stå på din egen faglighed og din egen integritet – det er udgangspunktet.

Kan kvinder alt?
Der er ikke noget, kvinder ikke kan. Jeg bringer tit min mor på banen. Hun blev enke, da jeg var 13. Vi boede alene sammen. Hun mistede sin bolig og job samtidig med min fars død og samtidig med, at hun havde mig og landede på benene alligevel. Jeg voksede op hos en meget stærk kvinde. Jeg kan ikke forestille mig noget bedre forbillede. I dag er hun 92 og på plejehjem. Men hendes rummelighed i forhold til andre mennesker og hendes evne til at klare forandring er inspirerende.
Derfor kom det også bag på mig, da jeg oplevede de her forskelle på mænd og kvinders kommunikation. Og hvis du ser på vores samfund, er der stadigvæk en skævhed. Det var især det her job, der fik mine øjne op for det. Det var også det, der gav mig lyst til at starte kvindenetværket Kvindeligt Talt sammen med restauratør Anh Le, hvor vi har debatter og diskussioner.

Jeg ved ikke, om jeg kan alt. Jeg blev jo skilt, da jeg havde det her job. Så jeg kunne ikke holde sammen på mit ægteskab. Det er der ikke nogen, der synes er fedt. Og det har måske også noget med jobbet at gøre, fordi det fylder meget. Men jeg er bevidst om, at man som kvinde også er et forbillede for andre kvinder. Det er jeg blevet mere bevidst om. Og det er også noget, jeg er stolt af. 

Deltag i debatten

Retningslinjer for debat