Viden med værdi - dit faglige forspring

Den digitale leder
Foto: Colourbox
Ledelse & organisation Af
Udover at kalde mig erhvervspsykologisk rådgiver kan jeg nu også kalde mig forfatter til bogen "Den svære samtale" som udkommer august 2019 hos forlaget Muusmann. Bogen har været mange år undervejs. Dels fordi jeg gerne vil opnå så høj en validitet som muligt og dels fordi der undervejs var en del der skulle formuleres med omhu. Det er højst sandsynligt den eneste bog jeg skriver, og jeg føler mig derfor forpligtet til efter at have været så privilegeret, at arbejde med så mange unikke persontyper gennem så mange år, at skrive bogen

I 2018 var ca. 35.000 danskere sygemeldt med stressrelaterede symptomer. Vi har alle et medansvar for at gribe ind for at udgå stress. Håbet er, at Den Svære Samtale kan være med til at skabe en forandring i den rigtige retning. Jeg forsøger at provokere og motivere til at tænke nyt og lægger op til at arbejde med forandringer.

Stress er ofte tegn på modgang. For mig blev det til mere end modgang. En ulykke vendte op og ned på mit liv, og i min indledning skriver jeg, hvordan min modgang har skabt klarhed over den svære samtale med mig selv. Jeg har været på en mental rejse, hvor jeg blev konfronteret med tanker, som jeg for længst havde fejet langt væk under ti tusinde tæpper. Min mentale rejse gav mig materiale og startskuddet til at skrive bogen.

Den svære samtale er både en praktisk, teoretisk og samtidig en personlig fagbog. Bogen starter med et personligt sprog, hvor du trænes i at undgå minefelter i samtaler med dig selv og med andre mennesker. Træningsbanerne går ud på at beskytte dig selv mod at blive tappet for energi – eller blive energifattig. Bogens budskaber understøttes af dialogværktøjer undervejs i bogen, og jeg anbefaler, at du går i dit mentale motionscenter hver dag og træner din hjerne i refleksion og forståelse.

"I dag lytter jeg til mine tanker, tone, sprog og min krops signaler. Jeg er blevet
herre over mit sprog, hvilket aktivt beskytter mig nu og resten af mit liv".

Mange spørgsmål rejses i bogen, f.eks. hvorfor er det vigtigt at vide, at din manipulerende hjerne påvirker dit indre sprog? Hvad er gummiord? – og hvordan virker de? Hvilken indflydelse har kost og motion på dine tanker, sprogbrug og tone? Den svære samtale er skrevet – til dig personligt og i dit møde med andre både i dit privatliv og arbejdsliv – og til dem, der er klar til en dybere indre forandring og udvikling. Bogen er også til dig, der endnu ikke er klar til at praktisere forandringen, men gerne vide mere om stressforebyggelse i hverdagen. 

Digital ledelse kræver omhu
Som Ole Kirkeby siger i bogen "Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab", skal ledere være robuste på en skrøbelig måde. Den skrøbelige leder er mere lydhør og følsom overfor det, der sker. Den robuste leder er bange for at tabe ansigt og holder fast i egen interesse. Hvis man er robust er man også tung. Man tager ikke de store chancer. Han siger også at vi skal have medarbejdere der ikke blokerer for deres egen sensitivitet og at ledere skal søge to ting ved en ansættelse:
  1. En skrøbelig robusthed
  2. En robust skrøbelighed
 
Se frem og tænk, hvis digitaliseringen betyder, at du som leder kan frigøre 50 pct. af dine ressourcer fordi medarbejderne, kan beskæftige sig med det de er uddannet til, vil det så ikke være alt værd at byde digitaliseringen velkommen?

Digitaliseringen betyder dog at lederne skal være opmærksomme på, at der er stor efterspørgsel efter "robusthed" i jobopslag som er blevet det store buzzword i erhvervslivet.

Det er der flere grunde til og én af dem er de hurtige forandringer der er i forhold til den digitale transformation hvor medarbejderne skal reagere hurtigt og levere en høj ydeevne. Specielt HR-ledere er nødsaget til at tænke nyt og fremad i forhold til de medarbejdere de ønsker i deres organisation og som leverer en værdi inden for de digitale teknologier. De virksomheder, der har fokus på at engagere deres medarbejdere i virksomhedskommunikation, vil være på forkant med- eller vinde markedets opmærksomhed på de sociale medier.

Digitaliseringen betyder at erhvervslivet står overfor at tænke i virksomhedskommunikation og nye måder at samarbejde på. For lederen betyder det et behov for at bringe flere fagligheder og persontyper i spil, som ikke tidligere har været tænkt ind.
  • Kender lederne til deres arbejdssprog?
  • Er lederne klædt på til den digitale kulturforandring de står overfor i dag?
  • Er lederne bevidste om hvilken service de vil levere?

Jeg oplever at flere ledere giver udtryk for, at den digitale verden er ukendt og de føler sig udfordret ved rekruttering og udvikling af medarbejderne. Jeg ser også gennem mine erhvervspsykologiske analyser (person og intelligenstest) at nogle ledere ikke evner eller har interesse i den digitale forandring de står overfor.

Træn dig selv i at sige hvad du føler, sig det højt og sig det tydeligt
Jeg oplever at vi i Danmark bærer præg af at være et administrationserhverv og ikke et videnssamfund som vi selv har oplevelsen af. Derfor mener jeg det er vigtigt at direktionsgangen kommer mere i spil og bliver endnu mere synlige og nysgerrige.

At være mellemleder i dag kræver en stor ledelsesindsats og det kræver, at man tør være sårbar. Derfor er jeg er meget enig med Ole Kirkeby det meste af vejen. Vi må bestemt ikke glemme at være skrøbelige i vores robusthed.

Digitalisering handler om ændringer i tværfaglige processer og nye samarbejdsmåder. Både medarbejdere og ledere skal være mere forandringsvillige end nogensinde. Jeg har dyb respekt for, at alle skal høres og involveres og arbejder i høj grad selv ud fra dette koncept.

Udfordringen i forandrings-villigheden er kommet for at blive, oplever jeg hos mange ledere. De føler sig stressede og samtidig føler de et kæmpe ansvar på deres skuldre. De sidder mellem 2 stole. Topledelsen og medarbejderne. Mange informationer skal ledes ud til mange forskellige persontyper. En del af mellemlederne føler sig ikke forstået eller hørt. Hørt i forhold til de beslutninger der skal tages og træffes i forhold til digitaliseringen.

Jeg stiller altid det samme spørgsmål: Har du sagt det i en tydelig tone der bliver forstået korrekt. Altså, taler du ud fra din robusthed med empati?
  • Når du henviser til en anmodning med et tydeligt sprog, viser du hvad du virkelig ønsker dig.
  • Anmodninger der ikke kommer af følelser og behov kan lyde som et krav.

Ligesom den digitale transformation kan fyringsrunder også føles som en krig i erhvervslivet – Hvor ingen ved om de er købt eller solgt. Hvis det var en krig, ville det handle om liv og død. Det er i opsigelsesrunderne vi ser, hvilke ledere der virkelig træder i karakter. Dem der bevarer roen med en god portion smidighed og vigtigst af alt, får samlet sit hold igen så alle er med. Jo flere udfordringer du og dine medarbejdere står overfor sammen, desto mere vil de stå bag dig da du har vist vejen for dem.

Stop al "robotledelse" og fjern titelstrukturer og hierarkier. Giv lederne lov til at være ledere. Vi har så mange dygtige ledere som savner at få lov til at gøre krav på deres funktion. Som filosoffen Emanuel Kant spurgte, hvordan kan man få mennesker til at rette sig efter love, hvis de ikke selv har været med til at skabe dem? Han mente at mennesket skal lære at forvalte sin mulighed for medbestemmelse. Og så vidt jeg husker, er autoritet eller rettere sagt, det at være leder, privilegiet at kunne facilitere og påvirke andres handlinger, opfattelse eller tanker i en given retning. Autorit forbindes ofte med en hierarkisk anerkendelse pga. en unik værdighed.

Spis når der bliver serveret
Den bæredygtige leder findes i dig selv, og din egen tro på at du lykkes. For der er evidens for, at når du tager ansvar for dine handlinger, der skaber udvikling på nogle meget specifikke parametre, så følger resultaterne med. Forandringen skal komme indefra. Derfor skal du skabe en forandring af den måde du tænker på, og som har direkte indflydelse på, hvad du føler. Denne forandring starter med den måde du tænker på.

Min passion i mine forløb er, at få lederne til at tale og tænke med afsæt i en ny verden; En indsigtsfuld verden. At gøre lederne mere bevidste på et højere niveau, og forstå hvorfor de siger som de gør. De bliver hermed udrustede med bedre evner til, at udvide deres tankesæt og adressere deres tanker frem for følelser, og lære at skelne mellem disse. Med det mener jeg at de lærer, at være vidne til deres følelser hvilket bringer større bevidsthed til deres tanker og sprog. Tanker som giver mod til at være synlig og mod til at udtrykke sig følelsesmæssigt når der er brug for det.

Tænk om – Tænk nyt
Din tanke kan handle om fortid, nutid eller fremtid. Alt for ofte får du måske tanken om hvordan det burde være eller kunne være – og hvorfor de er som de er. Hvis du stikker hånden ind i ilden, behøver du jo ikke en anden til at gøre dig opmærksom på at du skal flytte den. Det er sådan med tanker, at jo mere energi du bruger på dem, desto værre bliver de. De hypoteser vi tillægger tanken påvirker vores tankemønstre og du bliver måske usikker på dig selv. Når du undersøger dine tanker og forstår at en usand tanke er årsag til al lidelse, vil du på samme måde bevæge dig væk, nøjagtig som med hånden i den varme ild.

Indrømmet, at det kræver mod til at sige det du tænker. For der kan være en risiko for, at du tager fejl eller "rammer" ved siden af i dine iagttagelse, tolkninger og oplevelser. Men det er her, at min erfaring er, at når du er bevidst om, at det du tænker blot er dine tanker, der er præget af din erfaring og din udgave af virkeligheden, så er det her, at du kan gå forrest. Det er her din egen selverkendelse bringes i spil og du bliver i stand til at træde i karakter.

Sæt dig for bordenden, og spis når der bliver serveret!

Deltag i debatten

Retningslinjer for debat

Mest læste nyheder