Viden med værdi - dit faglige forspring

Hvis stressen skal til livs – skal virksomhederne ville det!
Foto: Colourbox
Ledelse & organisation Af
Stressen er kommet for at blive
På ethvert givent tidspunkt i løbet af det sidste årti har der gennemsnitligt været omkring 35.000 sygemeldte hver dag i Danmark på grund af stress. Femogtredivetusind – hver dag! Stress er reelt en folkesygdom, og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, forudsiger, at stress i 2020 vil være en af de største sygdomsfremkaldende faktorer på verdensplan.

Stress er således et emne, som optager mange mennesker på både det menneskelige, økonomiske og sociale plan, da effekterne af stress strækker sig fra det individuelle menneskes livskvalitet til nationale og internationalt økonomi og befolkningens helbredstilstand på globalt plan.

På trods af mange gode initiativer og intentioner er der altså et eller andet, som stadig ikke er lykkedes i indsatsen mod stress.

Man siger, at hvis man gør det samme, som man altid har gjort, så får man de samme resultater, som man altid har fået. Med denne artikel er det vores intention at komme med en række nye vinkler på håndtering af stress samt ikke mindst forebyggelse heraf, så vi på individuelt, organisatorisk og samfundsmæssigt plan kan minimere stress.

Vores erfaring siger, at det skal være nemt og ligetil, hvis en indsats rent faktisk skal føre til varige adfærdsændringer. Derfor er vores tilgang direkte og simpel.

Stress kommer (næsten altid) fra arbejdspladsen

 

De sidste 10 år er antallet af stressramte stagneret på et uhyggeligt højt niveau. Der er stadig 35.000, som dagligt er sygemeldte med stress. I en artikel fra www.avisen.dk af 30. juni 2017, skriver Psykolog og stifter af Center for Mental Robusthed, Eva Hertz, at ikke engang robuste medarbejdere længere kan klare arbejdslivets krav. Hun udtaler "800 psykologer blev spurgt, hvilke problemer klienterne kom med, og i 75 pct. af tilfældene var det stress og dårlig trivsel. Det genkender jeg fra min egen praksis, hvor det for 15 år siden drejede sig om skilsmisse, dødsfald og alvorligt syge børn. Nu kommer folk sjældent med noget privat – det er næsten altid noget arbejdsmæssigt".

Besparelser, effektiviseringer, målstyring, konstante forandringer og omorganisering, som – hvis de kombineres med dårlig ledelse – tvinger danske lønmodtagere mentalt i knæ. Der er brug for en ledelsesmæssig indsats, så trivslen og balancen mellem krav og ressourcer på arbejdsmarkedet bliver mere ligevægtig.

Eva Hertz fortæller endvidere, at hun jævnligt sidder overfor stressramte, der virkelig skal bearbejdes for at indse, at det ikke er deres personlige ansvar, at fabrikken, storcentret eller hospitalet fungerer. Hun efterlyser flere støttende, indlevende ledere, der sætter grænser, så medarbejderne ikke bliver overladt til deres egen høje ansvarlighed, når arbejdet skal afgrænses og vurderes. Forebyggelse af stress er med andre ord også i høj grad lederens og virksomhedens ansvar. Der er brug for nogle i de øverste ledelseslag til at sige: "ja, ja, det er godt nok, at du laver det her i dag, og så ses vi igen på mandag".

Der skal bruges mange flere ressourcer på forebyggelse af stress! Erkendelsen af, at stress nu i væsentlig grad kan udspringe af arbejdsmæssige forhold, gør at man måske ved en mere bevidst planlægning, kan finde en mulig løsning. Så nu ved vi, hvor vi kunne lægge vores indsats. En central aktivitet bliver at lære medarbejderne at planlægge og prioritere, så de har et godt overblik. Dermed kan de tilrettelægge arbejdet mere hensigtsmæssigt og dels træffe de rigtige beslutninger, men også stå stærkere i den løbende forventningsafstemning af fremtidige opgaver.

Der er mange tal i omløb, når omfanget af vores voksende stressproblemer skal gøres op. Men ét tal fremhæver Eva Hertz som helt centralt:

"Hver 6. dødsfald herhjemme er relateret til stress"

 

Forklaringen på at stresstruede prøver at følge med, begrunder hun dels i, at man mister overblikket og bliver dårligere til at træffe gode beslutninger, når man er stresset.

Som ekspert i personlig planlægning og effektivitet, er dette også i høj grad min erfaring: Når først overblikket er væk, går det med stor sandsynlighed galt.

Erkend tingenes tilstand og udnyt mulighederne
Indtil virksomhederne har erkendt deres ansvar for at stressen ofte kan komme fra arbejdspladsen, når der ses bort fra dødsfald, alvorlig sygdom og skilsmisse, kommer vi ikke afgørende videre i bestræbelserne på at nedbringe stressen.

Omvendt har dem som erkender tingenes tilstand en række muligheder for at øge deres konkurrenceevne, forbedre arbejdsmiljøet og få større arbejdsglæde, tiltrække nye medarbejdere – og ja, måske også øge indtjeningen – så der er masser af incitamenter til at gøre noget.

Derudover er der prisen på fraværet og de konsekvenser det medfører i forhold til kunder, udvikling og tabt konkurrencekraft. Derudover lægges der et ekstra pres på dem som er tilbage – og måske er risikoen for at de får stress også steget – der er jo så færre at fordele byrden på.

Men lad os lige træde et skridt tilbage og kigge lidt på hvorfor det er kommet så vidt?
Mange virksomheder slås stadig efter finanskrisen med en toplinje som enten er faldende eller stagneret hvilket også betyder at der er stort fokus på "cost control", og at budgetterne til kompetenceudvikling er mindre end tidligere. Derudover er der også ofte færre hænder til flere opgaver. Så kravet til kontinuerlig vækst og innovation har bestemt sat sine tydelige spor også her.

For eksempel under finanskrisen blev laget af mellemledere ofte reduceret eller helt skåret væk. Ansvaret blev i større udstrækning flyttet til den enkelte medarbejder. Lederens referencer blev væsentligt større, og den løbende kontakt og tilgængeligheden til den enkelte medarbejder blev samtidig mindre.

Så resultatet er ofte blevet, at afstanden mellem leder og medarbejder er væsentligt større – og at kravet til den enkeltes evne til at organisere eget arbejde blev samtidig større samt at de i langt større udstrækning skal være selvkørende og "klare sig selv".

Et andet element som bør inkluderes, er den stigende digitalisering og omorganisering af arbejdspladsen i form af ny måder at samarbejde på, samt nye kontormiljøer (åben landskab, aktivitetsbaseret kontormiljø eller hjemmearbejdsplads). Innovation i vores arbejdsplads omgivelser og miljø, bidrager da helt klart til mere fleksibilitet og attraktive samarbejdsformer, hvor medarbejdere finder plads til mere individualitet, men samtidig giver det også nogle nye udfordringer med tanke på planlægning og socialt samvær med kollegaer og leder. PC, Ipads og andre mobile arbejdsstationer, gør det muligt at "connecte" med arbejder på et stort set hvilket som helst sted og på hvilket som helst tidspunkt. Dette stiller nogle nye krav til ledelse og dialog med sine medarbejdere, men øger også den enkelte medarbejders krav til selv at sætte begrænsninger hvornår man er "på" og hvornår man faktisk har fri. Også denne omstændighed tror vi bidrager til en øgning i omfanget af stress og ens arbejde.

Men fik medarbejderne samtidig et kompetenceløft for at kunne håndtere disse nye udfordringer?

Det er et af de grundlæggende problemer i hele stressproblematikken.

Medarbejderne har ikke lært at planlægge og prioritere
I virkeligheden er det de færreste, der egentlig har lært, hvordan de skaber overblik over deres arbejdssituation; hvordan de planlægger og prioriterer. Bevares, så opfinder folk jo bare deres egne systemer, og det går så efter bedste beskub. Men det er et problem, at alt for mange måske ikke er bevidst om, mulighederne ved at på en mere systematisk måde at tilrettelægge arbejdet.

Det kan give dårlige arbejdsprocesser, manglende overblik, masser af spildtid, dårlige resultater og forøget risiko for stress.
Det er vores helt klare overbevisning og erfaring, at den bedste måde at forebygge arbejdsrelateret stress på, kan være at prøve at få mere "styr på tingene".

Hvor svært kan det være.....
Jeg har trænet knap 15.000 personer i at blive bedre til at planlægge og prioritere. 10-20 pct. har fortalt mig, at de er meget struktureret og har styr på deres ting.

Men sandheden er, at ingen af de 15.000 personer jeg har trænet, fra begyndelsen af, har været særligt struktureret. Det kræver en uddybning og en forklaring.

Den måde de fleste personer arbejder på er selvlært, og langt fra optimal.

De har mange systemer der indeholder opgaver – de går rundt og husker på en lang række ting de skal gøre noget ved – både på den korte og den lange bane. Mange har derudover en indbakke i deres e-mail program, som er godt fyldt op med opgaver der skal gøres noget ved – store og små opgaver – korte deadlines og andet som kan vente. Nu har vi to systemer, og allerede nu har de fleste problemer – de hopper rundt mellem opgaverne, får ikke gjort dem færdige, og arbejdsprocesserne og dermed effektiviteten er langtfra i top, MEN det bliver meget værre.

Mange virksomheder er måske heller ikke gået digitalt, og det betyder at der er masser af papirer på bordet, som der skal gøres noget ved – herunder gule post it, som de fleste også bruger. Så er der møderne. De fleste videns-medarbejdere går til en del møder – og det betyder, at der også kommer opgaver til. Det kan være i form af referater, hvor deres initialer figurerer ud for udvalgte opgaver, og så er der møderne uden referater, hvor det er deres egne noter som fortæller dem at her har de en opgave. Nu begynder det at blive rigtigt svært – for der kan være rigtigt mange opgaver at holde styr på. Læg dertil opgaver fra MUS-samtalen, karriereplanen, strategiplanen, interne og eksterne projekter, opgaver som er skrevet ind i kalenderen – så de ikke bliver glemt blandt alle de andre. Det gode gamle papir og to-do lister eksisterer også i bedste velgående mange steder, og mobiltelefonen med tale- og tekst beskeder som der også skal gøres noget ved. Jeg kunne blive ved. Der er intet unormalt i at have opgaver liggende i 8-10 forskellige steder/medier alle sammen med forskellige deadlines.

 

Men alt dette stiller helt særlige krav til planlægning og prioritering.

Det er klart, at når man har så mange forskellige systemer, så er man ikke struktureret. Dem som kalder sig struktur-fokuserede mv., mener, at de sjældent misser en opgave – og det kan sagtens være rigtigt nok. Men de er så nødt til hele tiden at bruge en masse ekstra og unødig tid på, hele tiden at lave kontroller og tjekke op på om de har fået det hele med – både på arbejdet – og når de har fri.

Det er ikke en særlig hensigtsmæssig måde at arbejde på, men der er hjælp at hente.

90 pct. har ikke for mange opgaver - de har bare ikke overblik over dem, og så går det galt...
Blandt de knap 15.000 kursister jeg gennem de sidste 20 år har trænet i at arbejde mere effektivt og professionelt, har der være hundredvis som har været massivt presset. De har både overvejet at hoppe i havnen, hoppe ud fra Runde Tårn eller blot sige deres arbejde op.

De har ikke haft meget energi, og arbejdsglæden har været svær at få øje på.

Vi har så sammen siddet og fået overblik over alle deres opgaver – og kort fortalt lyder den hemmelige formel således:

Som en sidebemærkning bruger vi Outlook's opgaveliste – det er verdens bedste opgavestyringssystem. Den er efter nogle timers introduktion let og simpel at bruge.
  • Bordet skal cleanes 100 pct. Masser af papirer er ligegyldige og uaktuelle – dem smider vi ud, nogen papirer skal arkiveres – det gør vi med det samme. Andre papirer er små-opgaver som tager 1-2 minutter – dem løser vi med det samme, andre opgaver tager væsentligt længere tid – dem lægger vi i en stak for sig selv. Så er der ting du venter på fra andre, før du kan komme videre selv – disse sager lægger vi i en anden stak. Opgaver og de ting du venter på, skriver vi ind på opgavelisten. Til sidst er der alle de møder du skal til (agendaer, tidligere referater etc.). Som regel bruger vi et godt gammelt bakkesystem til at holde styr og struktur på papirerne. Men nu er skrivebordet helt clean. Det giver et helt andet fokus på den opgave du sidder med, når øjet ikke bliver forstyrret over alle de ting som ligger på bordet.
  • Så skal vi have tømt hovedet for alle de opgaver du går rundt og husker på – små såvel som store. Alle de opgaver vi ikke løser med det samme skrives ind på opgavelisten.

Bordet er "clean" og alle de opgaver du tidligere gik rundt og huskede på – også når du har fri – er på din opgaveliste. Det begynder at klare op, der kommer mere håb og energi hos den enkelte.

Nu tager vi fat på indbakken – og den er ofte helt sandet til. Vi skal have taget stilling til alle mails – heldigvis kan mange slettes og arkiveres. Igen, de små og hurtige mails på 1-2 minutter svarer vi på med det samme. Andre opgaver flyttes til opgavelisten med et enkelt klik. Og på et tidspunkt rammer vi bunden – altså en tom indbakke.

Derudover tjekker vi op på mus-samtalen, projekter, mødereferaterne og egne referater fra notesbøger mv. for at være sikker på at ALLE opgaver står på opgavelisten. Først på dette tidspunkt har vi et samlet overblik over alle opgaver og kan nu begynde at planlægge og prioritere dem, samt reservere tid i kalenderen til større opgaver så du kan levere til tiden.

Det begynder at ligne noget, og i mere end 90 pct. af alle tilfælde er arbejdssituationen slet ikke så håbløs som den føles. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at 90 pct. af de personer jeg har trænet, og som har været ved at bryde sammen pga. et for stort arbejdspres, ikke har for mange opgaver – de har bare ikke haft overblikket over dem, fordi deres opgaver ligger alle mulige steder i forskellige medier med et utalt af forskellige deadlines, og det gør opgaven med at planlægge og prioritere svær – nærmest umulig fordi overblikket ikke er til stede, men også fordi tingene hele tiden ændrer sig. Bundlinjen bliver at dagen styrer dig – i stedet for omvendt. Når du går hjem, er hovedet fyldt med ting som kører rundt, ting du ikke har nået, ting som du ved du ikke kan nå fordi du har brugt din tid forkert, og det gør jo ikke privatlivet lettere, ligesom øvelsen med at opbygge ny energi og få en god nats søvn, inden det går løs igen, er en svær løsning til at få til at gå op.

Det tager mig som professionel ca. 3 timer, at få skabt orden og overblik i alle medarbejderens opgaver og rydde helt op. Det er en ny verden, og en helt anden måde at arbejde på. Det virker – har du styr på dine ting, kan du klare meget store arbejdsmæssige belastninger og stadig være velfungerende. Men du kan også holde fri og slappe af, fordi du ved at du har styr på dine ting – og at der ligger en god og realistisk plan foran dig når du stempler ind på arbejdet igen.

Du er chefen – det er dit ansvar at medarbejder har det godt, er motiveret og velfungerende – tag det på dig chef!
En undersøgelse lavet af AS3 blandt 200 ledere, viser at 60 pct. af alle ledere godt kan identificere stress hos deres medarbejdere, men 71 pct. af dem ved ikke hvad de så skal gøre ved det. Det er aldeles alarmerende og det vidner om, at der ligger et stort arbejde foran os for at sikre, at ledere er klædt ordentligt på til at håndtere stressramte medarbejdere. Men det er også historien om lederens "mission impossible". Det er lederens opgave og ansvar – og de dumper. Derfor er vi ikke kommet videre – og kommer ikke videre. Det er virksomhedens ansvar at lederne har realistiske rammer at udføre deres arbejde ud fra.

Lederne mangler konkrete værktøjer
Mange ledere har svært ved at komme med konkrete tiltag til forebyggelse og håndtering af stress. De ved simpelthen ikke, hvad de helt praktisk skal gøre, når først deres medarbejdere har fået stress. Det, at nærmeste leder står famlende eller handlingslammet, når det gælder stressforebyggelse, og stressbehandling, er en katastrofe, da lederen er en vigtig medspiller i forhold til at komme stress til livs.

 

Nærmeste leder er en væsentlig del af løsningen, men samtidig en del af problemet
Der er en masse dilemmaer omkring stress, og vi vil indføre jer i nogle stykker.

Et af dilemmaerne er tid – det kræver tid at få en medarbejder på ret kurs. En hurtig indgriben her og nu – jeg bruger som nævnt ca. 3 timer – en chef kommer let til at bruge 5-6 timer eller mere. Den tid tror jeg ikke de kan finde – det vil også være en udfordring at de jf. undersøgelsen fra AS3, ikke ved hvordan de skal gribe opgaven, øjeblikkelig hjælp, så kan en sygemelding ligge lige rundt om hjørnet – og så mangler du en medarbejder 37 timer eller mere i ugen – eller værste fald månedsvis. I det lys, vil jeg som chef smide ALT hvad jeg har i hænderne, aflyse ethvert møde og komme min medarbejder til undsætning. Kalkulationen er let nok. Både den økonomiske og så sandelig også den menneskelige.

Et andet dilemma er, at den stressramte medarbejder ikke kommer til dig som leder før det er for sent, fordi der ikke er den nødvendige gensidige tillid. Måske er relationen ikke tæt nok. Leder og medarbejder er længere fra hinanden efter at mellemlederne er skåret væk – og det har ikke gjort relationen tættere – snarere tværtimod. Den gode gamle kliche om, at medarbejdere ikke forlader virksomheder men dårlige chefer, lever stadig i bedste velgående.

Så leder – har du ikke opbygget den nødvendige tillid og relation til dine medarbejdere – vist dem oprigtige interesse som menneske - så regn ikke med at dine medarbejder kommer til dig når de har noget på hjertet.

Virksomhederne skal nok overveje om der skal være et max for antallet af direkte referencer for den enkelte chef. Med 15-20 personlige referencer eller mere, vil det være en stor udfordring for de fleste, at have en nær og tæt kontakt med sine medarbejdere.

Det er ikke let at være chef.

Kan man ikke selv prioritere, skal man bare gå til sin chef......
Læger, psykologer, stressforskere, terapeuter og andet godtfolk står i kø for at fortælle, at kan man ikke prioritere, så går man bare til sin chef og så fixer hun/han det. Glem det. Det virker kortere tid end at tisse i bukserne på en vinterdag og løser kun problemerne på den korte bane. Medarbejderens arbejdsprocesser er uændret – og om kort tid er den gal igen.....

Man risikerer tværtimod blot at fastholde medarbejderen i dårlige, ineffektive og håbløse arbejdsprocesser som ikke bringer medarbejderen videre. Der skal noget helt andet til – bæredygtige løsninger. Og det kan jo heller ikke være i virksomhedens interesse.

Men som vi skriver i artiklens overskrift – virksomheden skal ville stressen til livs.

Hvis du følger vores anvisninger, kan du helt slippe for stress.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke des tro mindre er det er rigtigt.

En af grundstenene for at forebygge mod den dårlig stress er at have styr på sine ting.

Der er rigtig mange ting man selv kan gøre for at komme undgå den dårlige stress:
  • Skab overblik: Det er vigtigt at skabe overblik over alle sine opgaver. Skriv alle dine opgaver ned et sted (f.eks. Opgavelisten i Outlook). På den måde har du et samlet overblik over alt. Det kan godt være det viser sig, at der er flere opgaver end du vil kunne nå indenfor en given periode. Men hvis du har overblikket over dem, skaber det trods alt en vis ro og du vil også kunne se konsekvenserne af, at der er opgaver du må udskyde eller helt opgive at udføre.
  • Prioritering: Når du har skabt overblikket over dine opgaver, bliver det meget nemmere for dig at prioritere dem. Husk at det du skal have fokus på i første omgang, er de opgaver som haster mest og er mest vigtige.
  • At man har alle opgaver et sted, planlagt og prioriteret gør også den løbende forventningsafstemning lettere. F.eks. kan man sige klart ja til at løse en given opgave til på onsdag i næste uge – for du kan se at tiden er til rådighed. Omvendt kan der være opgaver hvor du må bede om mere tid, fordi du ikke har den tid som opgaven kræver til rådighed, eller måske endda sige nej. At man en gang imellem siger nej til en opgave, accepterer de fleste chefer.
  • Tøm hovedet: Det mest anvendte sted hvor vi holder styr på vores opgaver er i vores hoved - noget du skal gå og huske på – men der er altså en grænse for, hvor meget vi kan huske på og jo mere vi forsøger at huske, jo mere skal vores hjerne arbejde på højtryk. Det er vigtigt at få tømt hovedet hver dag, specielt inden du forlader din arbejdsplads. Få alle opgaver skrevet ned, så der ikke er noget du skal gå og huske på inde i hovedet. Det gælder også alle private gøremål. Kommer du i tanke om noget i løbet af dagen/aftenen, så sørg for straks at få det skrevet ned. Brug opgavelisten i dit mailsystem – det er det oplagte sted til at skrive den slags ned.

En af de mange som har læst bogen og fået demonstreret NYE Visioners koncept er Medicinsk Direktør, Ralf W. Ackermann, MD, MBA. Ralf er læge med bred klinisk erfaring og, og har mere end 20 års erfaring som leder indenfor pharma industrien. Han har også været konfronteret med varierende grader af stress hos kollegaer, medarbejdere eller i vennekredsen. Ralf anfører "Jeg har med interesse læst Sørens bog, og fået demonstreret hans koncept. Jeg finder at metoder og systematik kan være et af de redskaber som kan hjælpe den enkelte med at bearbejde sine stress symptomer, og finde tilbage til en holdbar og god arbejdssituation igen. Vigtigst finder jeg dog, at ikke alene planlægning kan eliminere årsagen til stress. Har vi at gøre med stress baseret på ens arbedssituation, ja så har både ledelse og den stress ramte selv også et ansvar for at komme ud af situationen. God ledelse, afstemning af forventninger og en leders tætte dialog og kontakt til sine medarbejdere og kollegaer er også væsentlige faktorer for at opretholde et sundt psykisk arbejdsmiljø. Har man styr på sine ting, er alting lettere og man slipper for at tankerne måske fokuserer omkring arbejde, mens man egentlig burde holde fri. Det giver overskud i hverdagen og stimulerer innovation og ens involvering i arbejdspladsen både professionelt og socialt"

Ordet "stress" stammer oprindeligt fra latin og betyder at "stringere" – som betyder at stramme til. Begrebet stress har ikke en entydig definition, men er et begreb som kan betegnes som en belastningstilstand som kan stamme fra ens omgivelser, eller en selv. Stress er ikke et udtryk for at man har en svag karakter er doven eller ikke har styr på sine ting. Det er heller ikke sikkert at man får stress fordi man måske har travlt, men man kan også sagtens få stress symptomer uden at have travlt.

Der findes utallige varierende definitioner, publikationer, websider, behandlingstilbud, artikler osv. der omhandler emnet. En ting er dog sikkert – der findes i dag ikke en entydig og bestemt behandling eller medicin som med garanti fjerner stress.

Ca. 430.000 danskere, svarende til ca. 10-12 pct. af befolkningen har stor set symptomer på alvorlig stress dagligt. Hver fjerde sygemelding skyldes stress, svarende til ca. 35.000 sygemeldte danskere hver dag. Det skønnes at stress koster Danmark ca. 14 milliarder kroner i form af sygedage, for tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsenet. Mere specifikt ca 1 million fraværsdage, ca. 1400 dødsfald som følge af arbejdsrelateret stress og ca. 30.000 hospitalsindlæggelser. Ifølge WHO er stress en af de væsentligste kilder til sygdom.

Er vi så alle sammen lige følsomme overfor at få stress og symptomer på stress? Nej, vores reaktionsmønster på udfordringer som kunne give stress, er vidt forskellig. Nogle har en højere andre en lavere tærskel for at udvikle stress reaktioner.

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men den kan medføre symptomer, ubehag eller endda kortere eller længerevarende symptomer som kan føre til sygdom. Stress kan også anskues som en følge af at kravene fra omgivelserne overstiger ens evner eller ressourcer til at svare på disse krav.

Rent positivt set, ja så aktiverer stress vores "paratheds" reaktion – kæmp eller flygt reaktionen. Helt enkelt kan det siges, at rent fysiologisk reagerer kroppen primært ved øge pulsen og blodtrykket, samt stimuleres frigivelsen af adskillige hormoner i blodet, hvoraf de 2 vigtigste hormoner er adrenalin kortisol.

Adrenalin er vores "kamphormon" og hjælper det sympatiske nervesystem med at gøre kroppen "kampklar". Pulsen stiger, man sveder, får gåsehud, trækker vejret hurtigere, blodtrykket stiger og man gør sig parat til at klare et ekstra behov for energi. Dette er reaktionen på kort sigt. Forsætter tilstanden dog med en langvarig ekstra adrenalin påvirkning, så kan det medføre skadelige påvirkninger af ens helbred.

Kortisol er det andet hormon som spiller en vigtig rolle i kroppens fysiologiske respons på stress. På kort sigt hjælper det med til hurtig sårheling og i det hele taget til en styrkelse af vores modstandsdygtighed mod infektioner. Ved angst, vrede eller for lidt søvn produceres det også i større mængder. Ved en længerevarende forhøjelse af vores kortisol niveau i blodet, vil man dog få svært ved at slappe af, få en dårlig søvnkvalitet og i det hele taget påvirkes kroppen til langsomt at miste energi og kraft. Man kommer simpelt sagt til at føle sig udmattet og har svært ved at slappe af.

Udover adrenalin og kortisol bør hormonet endorfin også nævnes, da det har en væsentlig indflydelse på det fysiologiske stressrespons. Typisk kender vi det fra situationer med hård fysisk træning, eller en periode med hårdt arbejde. Endorfin virker smertestillende og giver en følelse af lyst og energi. Det minder på mange måder om morfin, grundet samme smertehæmmende effekt. Set fra et mere bekymrende aspekt, kan det dog også dæmpe de signaler som kroppen måske sender i forbindelse med stress og man fortsætter bare, uden at fornemme man faktisk er på randen af et sammenbrud eller udmattelse.

Udover den simple beskrivelse af de vigtigste fysiologiske reaktioner på stress, er det også vigtig at skelne mellem varigheden at man er i en tilstand af stress. I forbindelse med dette knytter man også varigheden af stresstilstanden til varigheden af ovennævnte hormoner påvirkning. Man kan tale om en både positiv og en negativ stress reaktion, som man også kan kalde en kortids-/langtidsstress reaktion/respons eller den hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige lange stressreaktion.

Den "positive" stress er som regel helt normalt og uden følger. Det er en form for tilstand af parathed/alarmberedskab man kan komme i når man udsættes for en udfordring der kræver ekstraordinær indsats af kortere varighed. Rent fysisk kan man fornemme hjertebanken, almen let anspændthed, øget vejrtrækning. Kroppen responderer også ved at øge sukker og fedtindholdet i blodet samt øger blodforsyningen til musklerne. Blodtrykket kan kortvarigt stige og immunforsvaret styrkes så man bliver mindre modtagelig overfor infektioner. I det hele taget en tilstand af "parathed", klar til at angribe den udfordring man møder.

Den negative stress karakteriseres ved at den belastning/udfordring man udsættes for ligesom ikke holder op, bliver vedvarende og udgør et problem eller at man ikke kan se nogen løsning eller udvej på den udfordring, opgave eller tilstand man er havnet i. Kroppen opnår initialt samme fysiske reaktion som beskrevet for den positive stress, men forskellen er at tilstanden vedbliver og ender som en længerevarende belastning. Dette kunne være forårsaget af f.eks. konstant forhøjet arbejdspres, dårlig ledelse, usikkerhed omkring ens fremtidige arbejdssituation eller forhold i privatlivet som påvirker ens dagligdag og liv. Den negative stress kan resultere i en tilstand af konstant anspændthed og ulyst og man kan ende i en tilstand svarende til nærmest en depression. Man får sværere ved at koncentrere sig, hukommelsen svækkes, og kroppen reagerer rent fysiologisk ved en øget belastning af hjerte og kredsløb, forhøjet blodtryk, øget følsomheden for infektioner og i det hele taget overbelastes kroppen uhensigtsmæssig.


Deltag i debatten

Retningslinjer for debat

Mest læste nyheder