Viden med værdi - dit faglige forspring

Den knap så hurtige og handlekraftige leder
Foto: Colourbox
Ledelse & organisation Af
I en verden, der omtales som mere og mere dynamisk og foranderlig – og præget af uvished – er der en tendens til at efterspørge handlekraftige ledere med nogle klare bud på, hvordan man kan komme på den anden side af denne forbistrede uvished. Med en hastighed, der matcher foranderligheden og dynamikken. Den vise leder er dog klar over, at handlekraft og ureflekteret hurtighed ligeså vel kan blive en svøbe.

Der er naturligvis intet nyt i udsagnet om, at verden er blevet mere kompleks, mere foranderlig og præget af uforudsigelighed – eller at det er sådan, vi oplever det. Og der er heller intet nyt i et udsagn om, at alting synes at gå hurtigere og hurtigere. Men af netop den grund kunne det måske være gavnligt lige at stoppe op og tænke over, hvad disse vel nu nærmest kedsommelige og tilsyneladende evidente udsagn har medført af adfærd og forventninger om adfærd.

Sådan meget kontant sat op ser jeg to væsentlige, affødte logikker af denne oplevelse af stigende kompleksitet og forandringshastighed.
  • Fart og effektivitet hænger uløseligt sammen – i en hastigt foranderlig verden, skal vi derfor også være i stand til at skrue op for farten for at være effektive, herunder være i stand til at forandre os i selvsamme hast som forandringen sker rundt om os.
  • Handlekraft og effektiv fremdrift hænger uløseligt sammen – i en verden præget af tåge (uvished) kræver det handlekraftige skridt at komme mod visheden og være forrest i udviklingen (og man kommer som bekendt ikke forrest ved at gå i andres fodspor).
Der skal med andre ord være fart på, hvis vi skal overleve.

Der er sikkert mange bud på, hvorfor vi er havnet dér, men ét bud kunne være, at vi fortsat lever i illusionen om at kunne kontrollere fremtiden (eller måske mere korrekt at sige, at vi lever i den indædte trang til at kunne), og derfor bør vores handlinger ske med målet om at opnå dette. Og når så virkeligheden forekommer hastigere, og når så uvisheden synes at manifester sig mere, må svaret vel være at matche dette?

Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt det nu også er den bedste strategi i en kompleks verden? For nu at bruge et billede inspireret af Milan Kunderas bog Langsomheden (2013), hvem har så de bedste forudsætninger for at observere og forstå foranderligheden og kompleksiteten: Ham der effektivt og kraftigt drøner igennem den på motorcyklen og derfor kun er i stand til at observere en slags nu-og-her, eller ham der går og derfor er i stand til at observere en langt videre horisont samt flere detaljer?

En vis langsommelighed og tøven
Nu er der naturligvis ikke i sig selv noget automatisk forkert i en form for handlekraft og hurtighed i handling. Der vil være mange situationer, hvor det vil redde os og være klart påkrævet. Men i en kompleks verden vil der med al sandsynlighed være endnu flere situationer, hvor det vil føre os på afveje. Udfordringen er således, at fart og handlekraft er blevet så synonymt med det effektive, at det ofte sker ganske ureflekteret. Det er blevet godt i sig selv. Men pointen er, at det ofte kun er det, hvis der er gået en vis form for langsommelighed forud.

Lad mig prøve at forklare via endnu et eksempel. Hvis vi kører ind i den berygtede parisiske rundkørsel rundt om triumfbuen en fredag eftermiddag, kan vi nok hurtigt fornemme, hvor elendig en strategi baseret på primært fart og handlekraft vil være, af den simple grund, at vi ikke kan kontrollere, hvad andre gør, og hvad det har af betydning for, hvad vi selv kan og bør gøre. Faktisk kan man argumentere for, at man i de situationer nærmere må forsøge at agere en smule langsommere end det system, vi agerer i. Det sætter mig således i stand til at absorbere, hvad der foregår, reflektere over betydningen og samtidig være i stand til at handle – nogle gange ganske hurtigt og handlekraftigt. Handlekraft og hurtighed er med andre ord intet værd uden evnen til at absorbere, observere, reflektere – altså udvise en vis form for langsommelighed. Det paradoksale er, at jo hurtigere vi oplever, at foranderligheden er, jo vigtigere bliver dette. Ellers vil vi nærmere skabe kaos frem for stabilitet.

Som den afdøde sydafrikanske filosof Paul Cilliers (som i øvrigt er den store inspirationskilde til denne artikel) er dette imidlertid ikke noget forsvar for stilstand eller det statiske.

The argument for slowness is not a conservative one; at least not in the political sense of the word. It is not merely backwards-looking nor a glorification of what has been. Although it emphasises the historical nature of knowledge and memory, the argument for slowness is forward-looking; it is about an engagement with the future as much as with the past. Slowness is in itself a temporal notion, and in many ways the exact opposite of the notion "static". In point of fact, it is actually an unreflective fastness which returns you to the same place. (Paul Cilliers, "On the Importance of a Certain Slowness", 2006)

Ja, som Cilliers bemærker, så handler dette ikke bare om at tage det roligt af hensyn til sjæl og psyke, det handler ganske enkelt om at have en tilgang, der matcher kompleksiteten bedre og undgå den ureflekterede jagt på hastighed. Det vil nemlig – paradoksalt nok – blot bringe os tilbage til samme sted og dermed i virkeligheden være det, der ender i stilstand – selv om vi måtte tænke på det som det modsatte. Samtidig er Cilliers pointe, at vi ikke kan reflektere ligeså hurtigt som virkeligheden udarter. Derfor argumentet for en vis form for langsommelighed.

En civilisering af vores tænkning
At styrke sin kundskaber ud i langsommelighed lyder måske nemt nok, men faktisk er det ofte forbundet med en mere radikal ændring, end man måske lige forestiller sig. Ikke mindst hvis vi ikke blot skal ende med at lave de samme handlinger, blot nu defineret ved nye buzzwords.

Spørger man den franske filosof Edgar Morin er det vigtigste således at tilegne sig det, han kalder "kompleks tænkning". Kun sådan kan vi for alvor civiliserer vores viden og forståelse – og dermed vores handlinger. Indtil da vil vi være fanget i vores egen barbarisme eller primitivitet, som Morin så bastant formulerer det. Det kan måske lyde unødigt akademisk eller besværligt, især i en tid, hvor der ofte efterspørges simple løsninger. Men pointen er ikke, at vi nu skal tænke det hele vildt kompleks; vi skal blot have en tænkning, der accepterer kompleksiteten.

Med kompleksitet menes – sådan helt kort sagt – her den situation (som eksempelvis i den tidligere omtalte rundkørsel), hvor et større antal interagerende elementer (individer) skaber udfald uden nogen central kontrol. Det man også kan kalde samudvikling. Ingen bestemmer over helheden og udviklingen, og derfor heller ikke, hvad der kommer ud af dette. Netop den egenskab ved et system er i virkeligheden også årsagen til, at vi i dag oplever en stigende dynamik og kompleksitet – der så helt konkret kommer til udtryk som uforudsigelighed eller uvished. Verden er således blevet mere forbundet, og dermed interagerer – og derfor påvirkes og påvirker – mere med mere. Men ingen kan siges at bestemme.

Nogen vil måske sige, at sådan har det altid været – alt har altid været forbundet med alt. Og det er jo rigtig nok, hvilket præcis er grunden til, at Edgar Morin taler om, at vi slet ikke har udviklet vores tænkning tilstrækkeligt endnu, fordi vi fortsat agerer, som om kompleksitet "blot" handler om, at det er blevet sværere at regne den ud, og ikke – sådan som det er tilfældet – at der slet ikke er noget at regne ud, af den simple grund, at det ikke er muligt at regne den menneskelig interaktion i et åbent system ud fremadrettet – i hvert fald ikke særligt langt ud i fremtiden.

Edgar Morin taler derfor som sagt om "kompleks tænkning" som det, man blandt andet som leder bør stræbe efter, og som vil understøtte den langsommelighed, som Paul Cilliers argumenterer for. Og hvad ligger der i det? Tre bud vil være:

  • Tag udgangspunkt i dér, hvor du er, frem for dér, hvor du tænker, at I gerne skal være. Det sidste fører til overdesignede planer, der ofte gør dig blind for de svage signaler, der opstår nu og her, og som har afgørende betydning for, hvad der er mest hensigtsmæssigt og effektivt at gøre. I en kompleks og dynamisk virkelighed må du så at sige trække verden tættere på, nøjagtigt som du gør i rundkørslen.
  • Tænk handlinger mere som åbninger ud mod noget frem for som konklusioner på noget. Ved at handle træder du ud i en dynamik, du ofte ikke kan kontrollere. Dermed ikke sagt, at det hele så er ude af kontrol – blot kan du ikke kontrollere dig til prædesignede udfald. En handling er en påvirkning i det åbne system, så vær mere opmærksom på, hvad der løbende opstår, frem for om det nu også fører til det, du havde regnet med.
  • I kompleksiteten er det en mere farbar vej at tænke dine handlinger som eksperimenter frem for løsningsgivende skridt – stærke, handlekraftige skridt er derfor at sammenligne med store eksperimenter. Og selv om du naturligvis kan ske at ramme rigtigt og med fart og handlekraft nå effektfuldt frem til afkørslen ved Rue de Sontay, så er og bliver det næppe nogen effektiv vedvarende strategi.
Den radikale ændring består derfor i et opgør med forestillingen om for alvor at kunne forstå og så at sige kontrollere fremtiden. Fremtiden skabes ud af det, vi gør nu – og eftersom vi er ret mange, der gør noget, som er uden for hinandens respektive kontrol, bør det ikke komme bag på os, hvis vi ikke kan kontrollere det.

P.S.: Konsekvensen for ansættelsessamtalen
Næste gang, I skal ansætte en leder eller en medarbejder, var det måske derfor en idé ikke at efterspørge handlekraft (lederen) eller omstillingsparathed (medarbejderen), men nærmere være nysgerrig efter at vide noget om eksempelvis personens evne til refleksion. Være opsat på at få mere at vide om hans tålmodighed, hendes måde at arbejde processuelt på. Bede ham fortælle lidt om, hvordan rejsen skal være for ham – ikke slutdestinationen. Alt dette vil nemlig fortælle jer lidt om hendes evne til at udvise en vis langsommelighed og dermed være en faktor, der vil være med til at styrke organisationens samlede evne til at navigere i foranderligheden og kompleksiteten.

Deltag i debatten

Retningslinjer for debat

Mest læste nyheder